MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga: Drama i Aarhus, FCK under pres og sandheden om Sørloth og Marcondes

Mediano Superliga: Drama i Aarhus, FCK under pres og sandheden om Sørloth og Marcondes

Mediano Superliga Podcast: Har FC København breakpoint imod sig mod Brøndby næste weekend? Har AaB misset top 6 i denne sæson? Og hvem bliver mest uretfærdigt behandlet af dommerne?

Af Peter Brüchmann

Denne uges panel har masser af emner at tage stilling til. Tilhængere af AGF, FC Midtjylland, FC København og flere andre råber om kap om, hvor meget dommerne tager fejl i de afgørende momenter. Her er følelserne mest på spil i den aktuelle Superliga, men også afgørende udviklinger i stillingen er på spil.

For eksempel måtte FC København for anden gang i sæsonen nøjes med 1-1 mod AC Horsens og er nu 7 point efter FC Nordsjælland og FC Midtjylland i toppen. Forude venter både en Europa League-kamp mod Zlin og en derby-kamp søndag mod Brøndby, der mandag aften har muligheden for at bringe sig hele 8 point foran FC København.

Er det dermed en potentiel kamp og en weekend, der i værste fald kan sende FC København 10-11 point efter de førende - og dermed måske for alvor vil gøre denne sæson til en mellemsæson i Superligaen for Ståle Solbakken og Co.?

Det og meget andet diskuterer dagens panel med Jonathan Hartmann, akademitræner og scout i Lyngby Boldklub sammen med Lars Hallengreen, der både har arbejdet i FC Nordsjælland med opbygningen af klubbens succesfulde akademi og senest har været ansvarlig for rekruttering og scouting i FC Midtjylland.

Du kan høre hele dagens udsendelse her:

Mediano Superliga Podcast: Har FC København breakpoint imod sig mod Brøndby næste weekend? Har AaB misset top 6 i denne sæson? Og hvem bliver mest uretfærdigt behandlet af dommerne? Vi har i dagens udsendelse besøg af Lyngbys akademitræner Jonathan Hartmann, der også var en af mændene bag slagplanen mod FC Midtjylland, og vi har besøg af Lars Hallengreen, der blandt meget andet var manden, der fandt Alexander Sørloth, sendte Emiliano Marcondes til Brentford og har trænet Viktor Nelsson. Medianos partner på denne udsendelse er som altid med Superligaen Oddset og Danske Spil. Vært: Peter Brüchmann

Vær opmærksom på, at vi mandag aften - sent - optager en ekstra udgave af Mediano Superliga efter kampen Brøndby mod Randers FC. Her vil succestræneren fra FC Roskilde i 1. division, Rasmus Monnerup,  (13 point i 5 kampe som cheftræner) analysere kampen, mens Børsens chefredaktør Niels Lunde kommer og fortæller om sin nye bog 'Aktion - Aktion - Aktion' om Alexander Zornigers første år i Brøndby.

I dagens første Superliga-udsendelse kan du også høre om:

  • Hvor hårdt ramt er David Nielsens AGF af en start med tre nederlag og en målscore på 1-10?
  • Hvor meget er dommernes skyld? Og hvordan håndterer klubben modgangen?
  • Er FC Midtjylland fortsat på ret kurs trods bump på vejen mod Lyngby?
  • Hør også historien om, hvordan Lars Hallengreen var med til at finde frem til Alexander Sørloth som emne for FC Midtjylland
  • Eller hvordan han som repræsentant for Brentford i Championship var manden, der anbefalede Emiliano Marcondes som emne for den engelske klub.
  • Er AaB ude af betragtning til top 6 efter nederlaget til OB?
  • Vil OB skubbe Horsens - eller anden anden klub - ud af top 6?
  • Og glemmer vi helt at tale om erfaringerne fra sidste års nedrykningspuljer, hvor 3 af holdene på placeringerne 7-10 endte med helt at komme ud af problemerne?
  • Og selvfølgelig en tur rundt om alle de øvrige klubber.

Hvis du gerne vil have mere Superliga og høre f.eks. nogle af vores nostalgiske udsendelser, som vi kalder 'Share Legends' i et samarbejde med hummel, så prøv at høre vores snak med Lynge Jakobsen her:

Eller hør vores snak med Torben Boye, der blev udpeget til AaB-legende efter 560 kampe og 2 mesterskaber:

Udsendelsen er bragt i samarbejde med Oddset, der har været partner siden første udsendelse i maj 2016.

Tjek eventuelt Oddset.dk/Mediano, hvis du vil finde de odds, som Mediano har valgt ud i udsendelsen.

Som altid på Mediano prøver vi at gøre alting så transparent som muligt. Det er ikke skjult reklame. Disse virksomheder betaler for at være med, men det er Mediano, der vælger, prioriterer og redigerer indholdet. Sådan har alle udsendelser været siden maj 2016, hvor vi sendte første gang.

Hvis du gerne vil finde flere end de odds, som Mediano har valgt ud til dagens udsendelse hos vores partner, Oddset, så kig forbi her:

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Mediano CL: Stjernerne i Paris kan vinde CL men Bayern mangler mod

Mediano CL: Stjernerne i Paris kan vinde CL men Bayern mangler mod

Fodboldministeriet: Wolnys pokalfiasko og historiens største nosser

Fodboldministeriet: Wolnys pokalfiasko og historiens største nosser