MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

OB Special - interview med Thomas Helveg om mesterholdet fra 1989, Kim Brinks vilde ynglingehold og om OBs udvikling i nutiden

OB Special - interview med Thomas Helveg om mesterholdet fra 1989, Kim Brinks vilde ynglingehold og om OBs udvikling i nutiden

Mediano Special Podcast: OBs Superligahold løber søndag på banen i en trøje, hvor rygnummeret udgøres af en mosaik lavet af navnet 'Helveg'. Den tidligere landsholdsanfører er udpeget til OBs første officielle legende, og i den anledning stiller han op til interview med Mediano.
Her kan du høre Helveg fortælle om OBs seneste mesterhold fra 1989 med spillere som Kim Ziegler, Ulrik Moseby, Morten Donnerup og Lars Høgh. Du kan høre om Kim Brinks vilde ynglingehold. Eller hør om fyringen af Lars Olsen, Kim Brink og Viggo Jensen. Og meget andet.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponseret af hummel.

Han har spillet 10 år i Serie A, han har en Champions League-titel fra 2003 på CV'et, har spillet 108 landskampe og var med på OBs seneste mesterhold.

Så den nye status som legende er ikke grebet ud af ingenting, og derfor løber OB på søndag på banen iført en trøje, hvor rygnummeret udgøres af en mosaik lavet af navnet 'Helveg'.

Og i den anledning stiller den 46-årige Thomas Helveg her op til interview med Mediano.

Det 178 kampe for OB er et pænt stykke fra Lars Høghs 817 kampe. Valget var svært, og en række andre store navne fra OBs flotte historie var i spil, men OBs valg faldt på Helveg, da den første legende skulle udpeges. Det argumenterer OB også for i denne udsendelse.

Du kan høre hele udsendelsen, der er optaget tirsdag i OBs klubhus i Ådalen, her - Vi beklager, at der er gang i en slagboremaskine i lokalerne oven på:

Denne udsendelse er sponsoreret af hummel OBs Superligahold løber på søndag på banen i en trøje, hvor rygnummeret udgøres af en mosaik lavet af navnet 'Helveg'. Den tidligere landsholdsanfører Thomas Helveg er nemlig udpeget til OBs første officielle legende, og i den anledning stiller han op til interview med Mediano. Her kan du høre Helveg fortælle om OBs seneste mesterhold fra 1989 med spillere som Kim Ziegler, Ulrik Moseby, Morten Donnerup og Lars Høgh. Du kan høre om Kim Brinks ynglingehold, der var flere år forud for sin tid. Eller hør om fyringen af Lars Olsen, Kim Brink og Viggo Jensen. Og meget andet. Vært: Peter Brüchmann

Hør i udsendelsen også Thomas Helveg tale om følgende emner:

  • Mesterholdet fra 1989 med spillere som Kim Ziegler, Morten Donnerup, Ulrik Moseby, Lars Høgh, Per Pedersen og mange andre.
  • Det vilde ynglinge-DM-hold fra samme år, hvor Kim Brink var en dengang særdeles moderne og krævende træner.
  • Kulturen i OB dengang - og hvori forskellen bestod, da Helveg i 2007 vendte tilbage.
  • Fyringen af Kim Brink, Lars Olsen og Viggo Jensen i 2010.
  • Årene som assistenttræner.
  • Udviklingen af OB frem til i dag og hvordan han ser OBs nutid og fremtid.
  • Og meget mere.

Her kan du se trøjen, som OBs Superliga-hold løber på banen i til kampen på søndag og kun til denne ene kamp. Under logoet står anført Thomas Helvegs meritter for OB.

Helveg front.PNG

Spillernes rygnumre udgøres af en mosaik lavet af navnet 'Helveg'.

Helveg back.PNG

I nakken står navnet på alle trøjer Thomas Helveg, mens andre detaljer også markerer Helvegs position som legende.

Helveg neck.PNG

Hummel er kommerciel partner og dermed sponsor for Mediano på denne serie - bare så ingen er i tvivl om, at det her ikke er skjult reklame. Men Mediano og hummel deler også ønsket at hylde fodboldens legender, en dimension, som vi i Danmark traditionelt ikke er voldsomt gode til. Samarbejdet er et led i vores mission om dels at gøre alt så transparent som muligt, dels at finde kommercielle partnere, der er relevante for vores indhold og vores lyttere, læsere og seere.

Derfor har Mediano nu besøgt AGF, hvor John Stampe blev udpeget til legende. Det besøg kan du læse om og høre i udsendelsen her: AGF og John Stampe.

Vi har besøgt AaB, hvor vi fik lov at fortælle Torben Boye om den store nyhed. Det kan du læse om og høre om her: AaB og Torben Boye.

I Brøndby blev Kim Vilfort udpeget som officiel legende. Den udsendelse kan du høre her.

Endelig var vi i AC Horsens og tale med Søren Jochumsen, der blev den første Horsens-spiller med sin egen legende-trøje. Læs og hør her: AC Horsens og Søren Jochumsen.

Foto: Laurence Griffiths/Getty Images

AGF Special - David Nielsen om 'Sværdet i stenen', om at præstere i AGF og om det kommende transfervindue

AGF Special - David Nielsen om 'Sværdet i stenen', om at præstere i AGF og om det kommende transfervindue

Danmark til VM - analyse af Peru, Australien og Frankrig

Danmark til VM - analyse af Peru, Australien og Frankrig