EM 25 - hummel Special - Vilfort og det der øjeblik, du ved nok
EM 25 - hummel Special Podcast: Nu sætter Mediano i samarbejde med hummel fokus på Europamesterskabet i 1992. I dag fortæller Kim Vilfort om begivenhederne dengang, det der mål til 2-0 og om myter og sandheder fra dengang i Sverige.
Af Peter Brüchmann
Hvis vi nu antager, at den gennemsnitlige Superliga-spiller er 26-27 år, så var han 1-2 år dengang i 1992.
Medianos typiske lyttere er mellem 18 og 45 år - så I var enten ikke født eller maksimalt 20 år dengang, det hele skete i Sverige. Så måske er alle historierne ikke så velkendte og fasttømrede, som de der rejste med eller kan huske alle historierne fra dengang, går rundt og tror. Det så man, da filmen 'Sommeren 92' udkom.
Derfor har hummel og Mediano også valgt at sætte fokus på fortællingerne fra nogle af de centrale personer, der var midt i det hele dengang for 25 år siden. I dag har vi besøgt Kim Vilfort i Brøndby for at tale om begivenheder, erindringer og følelser fra dette stykke danske historie.
Vilfort spillede fire af de fem kampe, spillede en afgørende rolle i EM-finalen og er senere af DBU og Divisionsforeningen kåret til århundredets største spiller i Danmarksturneringen.
Du kan høre samtalen i en podcast her:
I samtalen kan du høre Kim Vilfort fortælle om:
- Hvordan han har det med at være en del af så stort et stykke både fodbold- og nationalhistorie?
- Hvad han husker bedst fra de afgørende kampe?
- Om den psykiske krig mod Tyskland eller Holland var den værste?
- Om det var hagen, hånden eller skulderen, bolden ramte, da han midt i 2. halvleg bragte Danmark foran 2-0 i finalen?
- Hvilken rolle Richard Møller Nielsen spillede?
- Hvor meget det betød, at 10 af spillerne havde spillet sammen eller været i Brøndby i årene op til?
- Om der var kritik af spillestilen
- Og meget meget mere.
Hør også samtalen med Henrik Larsen om historierne dengang og Larsens status som EM-topscorer:
Eller hør vores besøg i Odense hos Kent Nielsen:
Nedenfor kan du se den nye jubilæumstrøje, som DBU og hummel har kreeret. Du kan også finde trøjen her
Tirsdag den 6. juni fejrer DBU jubilæet med en kamp mod Tyskland på Brøndby Stadion.
Foto: Getty Images