VM Special # 69 - Status på Ruslands værtsskab: Fik Putin det, han ønskede ?
Podcast: Det er 41 siden, at Paul Pogba gled gennem regnen, Putin stod under den eneste paraply og Pussy Riot løb ind på banen i Moskva. Men hvad blev status på VM? Fik Putin det, han ville? Var VM en succes? Og for hvem?
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank
I denne udsendelse gør idrætshistoriker Stanis Elsborg status over VM-slutrunden i fodbold - eller rettere Ruslands værtsskab for VM 2018. Det er den tredje udsendelse med fokus primært på den måde, som Rusland har grebet begivenheden an på.
På forhånd havde man frygtet den helt store propaganda-maskine for Rusland med alle mekanismer i brug, man havde frygtet russiske hooligans, og Vestens ledere har i stort antal vendt de russiske VM-værter ryggen. Men det gik ikke helt, som man ventede. Faktisk fyldte Vladimir Putin og de store propaganda-trommer ikke så meget som ventet, og tilbage stod et russisk værtsskab, der fik en del roser med på vejen.
Men hvad overså vi? Hvor kiggede man ikke ordentligt efter? Og hvor bevidst var den internationale og den nationale iscenesættelse af begivenheden?
Stanis Elsborg er idrætshistoriker, driver til daglig idrætshistorie.dk og har de seneste seks år forsket i Rusland, spændingsfeltet mellem sport og politik og VM-historien.
Hør også vores udsendelse, hvor vi første gang kiggede på Rusland og VM, da hele vores VM-forløb med ialt 89 udsendelser blev sat igang. Det er Stanis Elsborg, der er i selskab med Oscar Rothstein. Den kan du høre her:
Eller hør vores portræt af Rusland som værtsnation lige op til VM-starten, hvor Stanis Elsborg er i selskab med Nicolai Søndergaard Kjær, der er public affairs manager og har fungeret som alt fra valgobservatør i Rusland, over ansat på den danske ambassade i Washington til at have lavet speciale om russiske forhold. Den kan du høre her:
I dagens udsendelse omtales en grafik over Qatars tråde ud til international fodbold. Det kan ses her:
Læs også Stanis Elsborgs skriftlige analyse på Mediano.nu efter VM-slutrunden. Den blev bragt den 17. juli - kort efter VM-finalen. Den kan læses her.
Foto: Getty Images