Brüchmann om Superliga 2016/17: Velkommen til lykkehjulet

14 hold, 6 pladser i mesterskabsspillet - og 13 ubekendte. Velkommen til den mest uforudsigelige Superliga i flere år.

 

Af Peter Brüchmann

Nej, du får ikke seks bud på de kommende hold i Alka Superligaens nye slutspil.

Nej, du får ikke en favorit til at dumpe ned i 1. division i det nye Jørgen Clevin-klippede nedrykningsspil.

Du får ikke engang et bud på sølv og bronze.

Du får et bud på et mesterhold. Thats' it. Kald mig Kylling. Sammenlign mig med Bubber på rapelling-tur med BS i Sydamerikas jungler. 

Velkommen til den mest uforudsigelige Superliga i flere år. Velkommen til et lykkehjul af forholdsvis beskedne forventninger, flere tilfælde af tungt underspil og deciderede lotto-kuponer.

I aften byder Viborg og FC Nordsjælland op til Superliga-premiere blot fem dage efter EM-kulminationen på Stade de France i Paris. Det bliver et kvantespring i det, man - undskyld til Viborg og Hjulmands tilrejsende kunstgræs-riddere - vil opleve som sommerlige, afdæmpede rammer med et tungt ekko af antiklimaks.

Og så alligevel. Der bliver ikke haka-hu á la Island, Cristiano, der tager bad i folkets beundring eller præsidenter med uklædelige pligt-tørklæder over skulderen, men vi går i gang med et spring, som en del af de 14 hold har taget tilløb til i mere end et år. Og jeg er i hvert fald spændt som en fjeder.

Især fordi der er så mange ubekendte. Sjældent har så mange hold og deres tilhængere haft færten af, at 'denne sæson kan blive til noget rigtigt godt' og samtidig frygten for, at 'det her kan ende som noget rigtigt møg'.

Brøndby

Tag Brøndby. Beskedne målsætninger om en top 5-placering, bremse på økonomien og ny tålmodig strategi. Samtidig emmer væggene af et næsten Morten Olsensk (anno 1990 vel at mærke) pres på træningsmetoder, disciplin og helt nye vinde. 

Træningskampene og indledende Europa har løftet forventningen. Alle har købt præmissen om, at Alexander Zorniger skal præstere noget uhyre vanskeligt: Ændre fundamentalt på spillestilen i det korteste og sværeste vindue med store udskiftninger. Kører han spillerne ud over kanten, så de dumper med ligaens tungeste ben , mens Jan Bech Andersen sidder og nørkler med katapultknappen efter to måneder  - eller bliver de ligaens åbenbaring?

Alexander Zorniger i Brøndby. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg.

Jeg har set nogle af de Europakampe, man kunne se. Det var flot, men mod horribelt ringe modstand, og kampen i Skotland torsdag kunne ikke ses på dansk tv. Brøndby kan groft sagt gå fra sølvmedalje-aspirant til langt fra slutspil. 

Bag linjerne må der være talt en del om rekruttering efter, at Brøndby nappede Jonas Borring for næsen af Lyngby og flere jyske klubber - for så at finde ud af, at Zorniger ikke vil have kantspillere. Den historie er ikke uden nuancer, men udadtil virker det i bedste fald pudsigt.

Man er altid spændt på at se Brøndby. Men denne sommer er det langt mere udtalt.

SønderjyskE

Eller tag SønderjyskE. Stadig nede på Alka Superligaens økonomiske monkeyclass med sit budget under 20 mio. kr. mod FCKs 100, Brøndbys 56 og Midtjyllands 54. Selv taler de om at bide sig fast i Superligaens midterfelt som næste skridt.

Det er klogt. Det er rigtigt, og de kan ikke sige andet med forudsætninger så langt fra den 2. plads, som de skal forsvare. 

Tommy Bechman, Nicolai Madsen og Johan Absalonsen jublede mange gange i 2015/16. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Tilmed kan man tale om den svære opfølgning på en enkeltstående stor succes, og man kan tænke på Herfølge, Hobro og andre eventyr uden lykkelige slutninger.

Men uden at skulle gøre Jakob Michelsens hold til slutspilsfavorit og uden at kunne kalde dem skuffelser, hvis de slutter på 9. pladsen, så er det et hold i så god udvikling, at jeg i hvert fald godt tør gå så langt som at sige, at jeg bestemt ikke forventer en døgnflue-historie. Om det så bærer til top 6 og måske mere er til gengæld usikkert. Det var trods alt så mange opadgående - og forskudte - formkurver, der lykkedes i sidste sæson med henblik på målscoring og overskud, at det også kan ende i sydjysk hverdag.

Men Europa-kval-kampen mod Strømsgodset lovede i hvert fald for mere anerkendelse til Michelsen og Co.

Historien om god ledelse, god kultur, rigtige lederfigurer og sund sult efter fremdrift gør, at SønderjyskEs åbning også imødeses med stor spænding.

AaB

Og hvad med dem her? Top 5 fire år i træk og klare overpræstationer i forhold til et budget på under 30 mio., som svarer til at være udenfor top 7, når det kommer til hardcore, økonomiske præmisser.

Men nu et hold uden Nicolaj Thomsen, Lukas Spalvis, Rasmus Jønsson og Kenneth Emil Petersen. Når det kommer til startopstilling, vil AaB være et de to-tre hold, der har skiftet mest ud - og vel at mærke uden at bruge mange penge på at fylde huller.

Lars Søndergaard, AaB. Foto: Getty Images/Jan Christensen.

Det bliver i den grad en eksamen for AaBs sportslige strategi, for bæredygtigheden i talentarbejdet - og for Lars Søndergaard. For det kort, der skygger for hans trænervirke i Aalborg er følgende spørgsmål: Hvor meget af efterårets Søndergaard-succes - hvor vi alle i vinterpausen udråbte AaB til FCKs førsteudfordrer - handlede om den velsmurte maskine fra Kent Nielsens arbejde? Det er altid en dimension i overgangen fra én succes til en mulig forlængelse. Hvor meget af Jess Thorups Europa-succes handlede om et fundament, som Glen Riddersholm havde lagt? Hvor meget af Niels Frederiksens tilsvarende bedrift i Esbjerg handlede om forgænger Jess Thorups arbejde?

Så der skal bestås en eksamen for AaB og en for Lars Søndergaard. Der vil i min vurdering være tale om en klar overpræstation, hvis AaB kommer i medaljefeltet, og det vil endda være en succes at lægge sig komfortabelt i slutspilsfeltet - også selv om AaB har en rigtig flot nylig historik. 

OB

Nej, rækkefølgen af disse klubber har intet at gøre med powerranking - jeg er for gammel til at forstå begrebet - eller en prognose for noget som helst. Det er bare, som klubberne og deres udfordringer og styrker dukker op.

OB er et af de hold, der har taget tilløb i flere år til en eksamen, der skal bestås nu. Oprydningen er afsluttet. OB ventes at have forladt bundregionen efter det store dyk, der fulgte i kølvandet på det store forbrug og stærke sportslige år frem til 2010, hvor man fyrede både sportsdirektør, træner og vicetræner. Det har været fem skæve år i OBs historie, som Kent Nielsen og sportschef Jesper Hansen er i færd med at tage afstand fra.

Kent Nielsen, OB. Foto: Getty Images/Allan Høgholm.

Sæsonen 2015/16 var reelt en transportsæson væk fra bunden. Gradvis oprydning i trup og økonomi, og nu er alle spillere personer, som Hansen og Nielsen har valgt.

Økonomien er ikke på FC Midtjylland og Brøndby-niveau - snarere på AGF og Esbjerg-niveau. Men i truppen er også spillere, som i den grad viser, at OB trods sparetiderne har andre forudsætninger end AaB. Mediano har tidligere beskrevet, hvordan Anders K. Jaobsen gik fra 45.000 i månedsløn i AaB til en kontrakt på 15 millioner over fem år i OB og formentlig en tredobling af månedslønnen plus sign-on-fee.

Hvis undertegnede blev trykket rigtigt hårdt på maven og tvunget til at komme med to medaljebud, ville jeg sige OB og FC Midtjylland i den rækkefølge, men især OB vil være med gamblerens tilgang. Er OB allerede kommet så langt i sin udvikling? Er Kent Nielsen klar til at præsentere et flagskib, hvor han ikke skal forsøge at råbe vind i sejlene?

En medaljeposition vil være et kvantespring. Afgjort indenfor rækkevidde, men en realistisk forventning er, at OB positionerer sig i slutspilsfeltet.

Læs eventuelt også Peter Borbergs gennemgang af OBs rejse fra fortidens triumfer til 2016.

FC Nordsjælland

Lad os blive ved tilløbene. Kasper Hjulmand trådte til og vendte tilbage i vinterpausens store nyhedsbombe, da Allan K. Pedersen solgte sit sportslige livsværk og drog afsted med mere end 130 mio. i salgsfortjeneste.

Det var fuldbyrdelsen af et strategisk mesterværk. I alle årene med Flemming Østergaard og Dan Hammer-skolen, hvor alle skulle skabe vækst og basere en forretning på andet end fodbold, implementerede Allan K. Pedersen noget så simpelt som købmandsskab og god ledelse. I en verden af økonomiske fata morganaer udnyttede forretningsmanden den håndgribelige snusfornuft og supplerede med at sætte det gode hold, udnytte de gode rammer og forstå fodboldens simple købmandslogik.

Det blev et helt nyt pejlemærke for dansk fodbolds udvikling, og reelt er det FCN-modellen, der i dag implementeres af AaB og forsøges skitseret af Brøndby. Og alene den omstændighed er et stort skulderklap til Allan K. Pedersen og FC Nordsjælland.

Det her lave tyngdepunkt kommer vi ikke til at se i Superligaen foreløbig igen. Emre Mor valgte Tyrkiet og er nu i Tyskland. Foto: Getty/MikeHewitt

Kasper Hjulmand er et uhyre ambitiøst menneske, der anerkendes af alle for sin fodboldindsigt. Han kæmper stadig med et image som ypperstepræst indenfor boldbesiddelsen og bliver med mellemrum placeret i en romantiker-kasse, som er med megen urette. Husk venligst, at FC Nordsjælland vandt mesterskabet i 2012 med 49 scorede mål (det laveste i mange år) og 22 indkasserede mål, som kun matches af FCKs suveræne Solbakken-hold fra 2010. 

Jeg har set flere bud fra spåmændene på, at FCN ventes at ligge på 8.-10.-pladsen i den kommende liga. Følger man odds, rangerer FCN lige nu som det 9. bedste bud på en plads i slutspillet. Det er ret lave forventninger. Formentlig baseret på et ungt hold uden mange klassiske ankre i den voksne alder.

Er det, hvad der drev Hjulmand tilbage til Danmark - udover familien, der gerne ville vente et par år med næste internationale job? Næppe. Og kan han overpræstere med et ungt hold allerede nu? 

Hjulmand risikerer at ende i et limbo, der måske nok placerer ham som en dygtig træner med masser af visioner, men uden springbræt til nye eventyr. Og skal holdet præstere i 2016/17? Eller skal det bare tage skridt op mod de store præstationer?

Det er virkelig en ubekendt i denne sæson. Klubbens nye ejere har sportslige ambitioner. Også mere udtalte end Allan K. Pedersen. Alene derfor er jeg særdeles spændt på første indikation i aften.

FC Midtjylland

Her har vi den naturlige førsteudfordrer til FC København. På samme klart adskilte hylde 2, som Brøndby befinder sig på, men uden Brøndbys store ubekendte i stil- og personaleskiftet. 

FCM har dog også et mindre strategiskifte bygget ind. Flere talenter og mindre indkøbsvogn. Den der med, at smarte odds ville hjælpe til, at alle kroner endte i rene Tim Sparv-pletskud bestod ikke virkelighedens test. Surprise.

Og måske var det der med 18-årige Rasmus Nissen, der pludselig dukkede op i André Rømers United-bambi-kølvand slet ikke så tosset. Så vi har set lidt færre indkøb og stærke talent-signaler. Jess Thorup har sågar gennemført træningskampe med noget, som man troede var et U19-hold. Han har haft Kristian Riis som anfører, en oprykket U19-spiller. Meget interessant.

Men Jess Thorup har også mulighed for at sætte et hold med 10 gengangere fra sidste sæson og kun erstatte skadede Sparv med Markus Halsti - altså stærk kontinuitet. Et bud kunne være en europæisk baseret sæsonstart med stor rutine og så et generations- om ikke skifte, så glidende overgang. 

Men det også en sæson, hvor Thorup skal overbevise om, at han er manden. Ikke mere skygge fra Riddersholm. Ikke mere snak om, at FCK huggede Brian Priske. Det kræver, at FCM indtager rollen som førsteudfordrer.

På det strategiske nærmer FC Midtjylland sig kontakt med realiteterne og jordoverfladen. Man vil begrænse tabet, når det går skævt og forøge gevinsten, når man lykkes europæisk. Det kræver lidt håndbremse på økonomien, og når det samtidig kan udnytte det fornemme talentarbejde, der ligger med det spændende U19-hold, der kom helt til Barcelona i Champions Leagues ungdomsudgave, så er det en bevægelse, der på alle måder må anerkendes. 

AGF

Her har vi så det tredje store tilløb. Der bliver møffet lidt om Glen Riddersholms snakketøj i Superligaen. Nu skal det ikke kun handle om præstationer og fremgange, men om resultater, siges det. Undertegnede har skrevet bøger om præstationsledelse, og jeg forstår godt Glen Riddersholm-sprog. Og verden er ikke sort-hvid målt op i top 6 eller ej, men det er indiskutabelt, at AGF både skal vise resultatmæssig fremgang og skabe begejstring.

Vi er klar igen. Glen Riddersholm og Ståle Solbakken er garanter for god debat og god spænding. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Direktør Jacob Nielsen vil kæmpe herfra til evigheden for et nyt stadion, men begejstringen kommer også af et godt fodboldhold, og jeg mindes da at have oplevet begejstring fra tribunen også på et stadion med atletikbane i Aarhus. Også til andet end pokalkampe.

Har Riddersholm og Lars Friis fundet sine lederfigurer - også flere end Morten Duncan Rasmussen og Niklas Backman? Er Kasper Junker klar til det gennembrud, som Riddersholm tiltror ham? Er Mustafa Amini mere end den en-vejs-spiller, som de opfattede ham som i Randers? Og vil Martin Spellman gøre ondt på de Brøndby-tilhængere, der havde håbet på at se en kriger tilbage i et Zorniger-pres?

AGF forventer selv at kæmpe mod om slutspillet. Jeg er ærlig talt stadig lidt usikker. Det vil være en gave for Superligaen. Hvis man følger ledelsernes fremskrevne strategier, vil AGF inden 2020 passere Brøndby i budgetmæssig formåen. Udfodringen vil for mig at se være forceringen. Kan man springe fra bunden til top 6 på en sommer? Det er jeg - også - spændt på at følge.

Realismen vil tilsige, at AGF trods større økonomi skal indarbejde noget af f.eks. AaBs kontinuitet og SønderjyskEs kultur, før man kan regne med slutspil som et udgangspunkt.

Hør eventuelt Medianos podcast-interview med Glen Riddersholm og Lars Friis her.

Lyngby

Det her projekt handler om to ting: Lyngbys historie og DNA på den ene side. David Nielsen på den anden. Når man oplever David Nielsen, ser og hører man en mand, der brænder så meget for og tror så meget på sine spillere, at man næsten ville ønske, at man var én af dem.

Her er en træner med ild. Hvis nogen sådan i kølvandet på Nielsens karriere, skandalerne og en selvbiografi med en titel, der siger alt - 'Sorte Svin' - så kunne man måske tro, at her havde vi en trænerkarriere på vildt simple dyder og uden raffinement. Tro om igen. Hør David Nielsen analysere fodbold på tv. Han er med afstand en af de mest interessante i den disciplin. 

Og hør, hvordan han taler om Jesper Hansen i målet, Martin Ørnskov, der er kommet til fra Brøndby, Lasse Rise og om Emil Larsen, som mange havde afskrevet som en tabt sjæl i USA med rygsæk-rejsen som næste stop. Det er i hvert fald spillere, som træneren tror på.

Sagde du tænding? Slå op under David Nielsen. Foto: Getty/Lars Rønbøg

Han beskriver det selv som klassisk Lyngby-flot-fodbold-DNA tilsat et solidt stænk David Nielsensk primitiv vildskab. Det er ikke en uinteressant cocktail. 

Samtidig formår han underspillet, som i lørdagens kamp i Parken. Hørte man ham mumle ordene mus mod mænd? 

Og endelig en personlig forventning: Er David Nielsen en langtidsudvikler i en klub eller er han den fremragende motivationsløsning på den korte et-årige bane?  Under alle omstændigheder en af de trænere, jeg er mest spændt på at følge i denne sæson.

Esbjerg

Luk skuffen og spil.

Esbjergs spillere ved det godt selv. Ledelsen ved det også godt. Den er gal i Esbjerg.

Niels Frederiksen og Jonas Dal røg ud i forskellige situationer, men i begge tilfælde med sætningen om at 'tabe omklædningsrummet'. Det lyder banalt, men pilen, når medarbejdere og leder ender der, vil altid og bør altid pege mod topledelsen. Det er en ledelsesmæssig falliterklæring, når det kommer dertil.

Vi har set bestyrelsesformanden gå. Vi kan se Det Faglige Hus på brystet i FC Midtjylland som en følge af samme uro. Og vi har ikke hørt direktør Søren Poulsen komme med en brugbar forklaring på, hvor kæden hoppede af.

Medianos blogskribent Buster Kirchner har fortalt om hjælpetrænere, der ikke gav plads til Jonas Dal og om forhold, der helt åbenlyst burde have været løst af en opmærksom ledelse. Læs blog-indlægget her.

Enhver chef, der ansætter en nøglemedarbejder har én primær opgave: At få denne integreret så hurtigt og godt som muligt - og derigennem sikre sin egen succes.

Derfor synes Colin Todd at være den rigtige løsning. Læg en dyne hen over truppen. Shut up and get to work, lads. Læg et lag ind mellem ledelse og trup. Og så det rigtigt spændende, for ovennævnte kan Todd godt: Men kan han også muge ud i indspistheden? Og får han lov?

Jeg tror fuldt på Colin Todd på de to første barrierer, men den tredje skal man ikke undervurdere i Esbjerg.

Og spillerne? De er gode nok. Men træneren skal luge ud i tøsefnidderet og flytte koncentrationen til banen.

Et bud? Av. Vi snakker en OB-rejse her. Slutspil vil med det nuværende udgangspunkt være en klar overpræstation. Nok er Colin Todd en ferm håndværker, men vi rejser en statue, hvis han får den fnidrede flok i slutspillet.

Randers

Her har vi også en stor ubekendt. Michael Gravgaard er kommet ind som uprøvet direktør og debuterede med en storm, han end ikke havde kunnet frygte i sine mareridt. 

Han er i færd med at flytte forretningen, så der også bygges fremad, laves en stærkere forretningsmæssig infrastruktur og  sikre, at man ikke hælder størstedelen af indtægterne i førsteholdet. Dette er en anden tilgang end hos forgænger Jacob Nielsen, der prioriterer pengene så direkte i den sportslige sektor som muligt.

Olafur Kristjansson er træneren med det gode renommé, respekteret og enormt afholdt. Han indledte klogt med at sondere Keller-temperaturen og sende den gamle anfører ud af klubben. 

Og så kommer han til et hold, der udover at miste Jonas Borring og Christian Keller også har mistet Mustafa Amini til AGF, Jeppe Tverskov til OB og Kasper Junker til AGF. Det er en rigtig god boldspiller og to store talenter. Mandla Masanga vil gerne til AaB, og ja, selv om jeg under Kristjansson succes, vil jeg klappe den rare islænding på skulderen og sige 'God arbejdslyst, kammerat, du får brug for det.'

Joni Kauko og Hannes Haldorsson ventes at fylde huller op. Og til både Randers' traditionelle styrke og sportschef Ole Nielsens fordel skal det siges, at Randers FC har overrasket os ved god scouting tidligere. Men også her et hold, hvor jeg vil betegne en slutspilsplads som både en overraskelse og en selvstændig succes.

Hør eventuelt også Medianos podcast-interview med Olafur Kristjansson.

Viborg

I sæsonoptakten har man set og hørt så mange - undertegnede inklusive - pege på Viborg som sæsonens mulige overraskelse, at det nærmest ikke længere kan være en overraskelse.

Johnny Mølby og Co. skabte flotte resultater som oprykker i sidste sæson, men i SønderjyskEs skygge og i manglen på to faldlemme i Superligaen forblev det ved omverdenens skuldertræk.

Nu er Christian Keller kommet til. Oliver Thychosen rejser hjem til Jylland og skal forsøge at indfri alt det potentiale, som vi alle blev så begejstrede for i FC Nordsjællands Champions League-glimt i 2012. Det er lang tid siden og kan et talent genoplives på så lang afstand? Det er heldigvis set før, og hvor ville det være skønt at se Thychosen folde sig ud på et Viborg-hold, der i sidste sæson mestrede meget andet end god organisation og omstillinger. Og er Jung-Bing Park Superligaens Okazaki eller et forvirret kuglelyn? I Hobro kunne man godt blive lidt i tvivl.

I aften er vi lidt klogere.

Tjek eventuelt også Sara Margreens blog om Viborg.

Silkeborg

Dømmer man på transfervinduet, har Silkeborg ikke foret sig til overlevelse i Superligaen. Ud med Nicolai Ritter til SønderjyskE, ind med Niels Bisp Rasmussen (Vejle) og Mikkel Cramer (Skive). Kan Peter Sørensen lave en Troels Bech og præstere fra baghjul med et hold, som de færreste tror på?

Bech løftede Silkeborg til en 5. plads i 2011 og så gode resultater, at DBU ligefrem navngav ham som kandidat til landstrænerjobbet i en af Morten Olsens mange skal-skal-ikke-perioder. Og det var vel at mærke med et materiale som opgjort på datidens budgetskala ikke lå i hverken top 4 eller top 8.

For et lille års tid siden drog Silkeborg-baserede Jyske Bank og en tro støtte i Anders Dam til FC Midtjylland og sad i selskab med Rasmus Ankersen på stadion i Herning. Der blev talt om et stort samlet Midtjylland på både fodbold og håndboldsiden, og Dam var bannerfører, mens Ankersen talte om 'en god ide'. Det lå lidt i luften, at storebror - FCM - spiser lillebror.

Peter Sørensen, Silkeborg. Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Det var mildest talt sprængstof på de kanter i 2015. Men dels gav tankerne store klø til bankdirektøren, dels var FC Midtjylland ikke den investering, som Jyske Bank havde håbet på. Så tanken er død i denne omgang, og kærligheden mellem Dam og 2015-mestrene er kølnet en del.

Alene derfor har Silkeborg noget at bevise. Udgangspunktet er udpræget underdog. Sidste besøg i Superligaen i 2014/15 gav to sejre i 33 kampe og en raket-tur ud af faldlemmen. Den plet vil Sørensen gerne vaske væk. Også fordi han selv har noget at bevise.

Lytter man til David Nielsen, var Silkeborg det bedste hold i 1. division i foråret og blev gradvist bedre og bedre. Så også her et comeback, der imødeses med spænding.

Horsens

Her behøver du bare at kigge hos bookmakerne:

Horsens giver 600 gange pengene som mester hos Oddset. Mest af alle.

Horsens er klar favorit til direkte nedrykning til 4 gange pengene. Mindst af alle.

Horsens i top 6 er det mindst sandsynlige, lige i kølvandet på Silkeborg. Og så videre.

Værs'go Bo Henriksen. På med ja-hatten. Du kan kun overraske positivt. Alle, der har mødt Horsens i træningskampe og i 1. division siger til gengæld denne sætning igen og igen: Mange vil få det svært mod Horsens.

Det er indtil nu lykkedes at holde på både Kjartan Finnbogason i angrebet og stortalentet Bubacarr Sanneh i forsvaret. Vinduet er ikke lukket, og meget kan ske endnu. Samtidig har man hentet Kim Aabech. 

Det er kompakt organisation, det er omstilling med Finnbogason som opspilsstation og så blander Bo Henriksen Aabech ind som det uberegnelige element. 

Vi har generelt fået en mere jævn Superliga. Springet er blevet mindre. Så vi vil givetvis se minimum en oprykker overraske. Spørgsmålet er, hvem af de tre oprykkere, der har de bedste forudsætninger for at bide sig fast og tage skridt i retning af konsolidering. Dette vil også afhænge af økonomi og investorer.

FC København

Ups, glemte vi FC København? Det er for banalt.

Så det gør vi kort: Med et FCK, der skruer op og er klar til næste Ståle Solbakken-skridt samtidig med, at Brøndby og FCM skruer lidt ned, mens AaB går ind i det, der kan ligne en mellemsæson, så giver det en favoritværdighed så udtalt, at jeg ikke behøver skrive det.

Og vil du vide mere om FC Københavns sæson, så hop over i denne artikel om Ståle Solbakkens virkelige eksamen.

Og lad så komme igang.