MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano 1. division: Hvordan kommer en divisionsklub i Superliga-gear?

Mediano 1. division: Hvordan kommer en divisionsklub i Superliga-gear?

Vejen til oprykning er lang og tager sig forskelligt ud fra klub til klub. Hvornår skal man satse? Hvis man overhovedet skal satse? Og hvor meget betyder den nye struktur for klubberne i 1. division? Mediano søger svarene.

Af Sture Sandø

Hvordan sætter man en målsætning, der er både ambitiøs og realistisk? Hvad betyder den nye Superligastruktur for 1. division? Og hvad koster det at misse en oprykning? I denne udgave af Mediano 1. division ser vi nærmere på det store spring fra den næstbedste til den bedste række.

I panelet sidder Dan Hammer og Birger Jørgensen, der begge har været en del af dansk fodbold i mange år. Dan Hammer, der nu er direktør i Royal Arena, er tidligere bestyrelsesmedlem i hjerteklubben Fremad Amager og tidligere direktør i FC København. Birger Jørgensen er sportslig leder i Lyngby Boldklub og har været tilknyttet klubben på ledelsesmæssigt niveau siden 1998, hvor han har været med til at tage turen op i Superligaen tre gange.

Birger Jørgensen forklarer blandt andet, hvorfor Lyngby for et par sæsoner siden ærgrede sig over en målsætning, der var for uambitiøs med ordene:

- Da vi sad og skulle evaluere efter at være blevet nummer tre, var vi forbandede over, at vi ikke havde sagt: "Vi skal rykke op."

Det nye projekt i Vendsyssel FF med Erik Rasmussen som sportslig leder bliver også vendt af panelet, hvis ene deltager siger:

- Det skader aldrig at komme med noget nyt og måske også ryste organisationen. Men man skal også passe på, at man ikke ryster så meget, at alle æblerne falder af.

Desuden understreger Dan Hammer vigtigheden af, at man tager udgangspunkt i hver enkelt klubs potentiale og den historie, klubben fortæller.

- Klubbernes økonomiske formåen på kort sigt er meget forskellig alt efter, hvilken klub, hvilket opland og hvilke pengemænd vi taler om. Så det er svært at give generiske svar.

Begge paneldeltagere stiller sig meget kritiske over for den nye struktur, der betyder mere usikkerhed og dermed sværere vilkår, når klubberne skal planlægge langsigtet. En udvikling de mener også kan komme til at gå ud over talentudviklingen og skabe en kløft mellem 1. division og Superligaen.

I udsendelsen kan du også høre om:

  • Hvad kerneværdier og dyder betyder, når man skal tiltrække spillere, trænere og sponsorer.
  • Hvorfor Lyngby og Fremad Amager ikke har spejlet sig i andre klubber, men gjort tingene på deres egen måde.
  • Hvor stor omsætning det kræver at etablere sig i Superligaen eller være tophold i 1. division.
  • Hvor vigtig den geografiske placering er for succes?
  • Og hvor meget man som sportschef skæver til nationaliteten på de spillere man henter.

Topfoto: Lars Rønbøg / Getty Images

 

AFCON Special: "Samuel Kuffour bar ikke sin egen taske"

AFCON Special: "Samuel Kuffour bar ikke sin egen taske"

Nå Glen, sku' vi se at få slået den Duncan-bold ihjel?

Nå Glen, sku' vi se at få slået den Duncan-bold ihjel?