MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Wolnys pokalfiasko og historiens største nosser

Fodboldministeriet: Wolnys pokalfiasko og historiens største nosser

Hvorfor skal man passe på med en powernap, når man har en aftale? Hvilke 11 spillere kommer med på Fodboldministeriets hold for spillere med 'cojones'? Og hvilken rolle spillede Wolny i FC Københavns tabte pokalfinale i 2014? Få svarene i denne uges Fodboldministeriet.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Så sad Producer-Sture og Wolny og kiggede på hinanden en fredag morgen. Klar til at optage Fodboldministeriet. Og det gjorde de så i en god times tid, før de endelig hørte fra Landshold-Lars. Jacobsen er alene hjemme med ungerne, og det har taget så hårdt på den stakkels mand, at en lille powernap på sofaen var blevet til en gedigen lur. Men en undskyldning og en runde kolde kondivand, er hverken Wolny eller Sture for fine til at tage imod, og så er denne uges udsendelse ellers i gang.

En af verdens bedste lyttere vil gerne have sat et hold af spillere med de største klodser, det største mandsmod og benhård attitude. Det bliver i den grad sat efter flere diskussioner ender med bred enighed om de 11 startere.

I Landsholds-Lars quiz’en har hovedpersonen efterhånden skaffet sig en så stor føring, at Wolny er ved at være en kende desperat for at få det vendt. Han har dog en plan i baghånden efter at have set, hvor ramt Jacobsen er i denne uge, hvor både fysik og fokus skranter. Om det kan omsættes til et hårdt tiltrængt point er så en anden sag…

Rouletten er brandvarm igen efter sidste uges triumf. Den skal der naturligvis følges op på, og Producer-Sture får sin hidtil sværeste opgave, da en flok sønderjyder får chancen for at vinde en ordentlig omgang dollars til et godt fodboldformål. Om Stures pølsefingre slår til, og Landsholds-Lars derfor får en ringridder-pølse i Haderslev, kan du finde ud af i denne uges roulette-runde.

Den syngende argentinske kommentator, Bambino Pons, optræder med endnu et af sine hits, og det betyder dobbelt hyldest over en Guns n’ Roses sang – til stor tilfredshed for Landsholds-Lars.

Balkonen i Muppet Show udvikler sig en smule dramatisk i denne uge, da et spørgsmål om hjemmebane i pokalfinaler får Wolny til at afsløre, at han faktisk bærer skylden for, at FCK, med Landsholds-Lars som anfører, tabte pokalfinalen mod AaB i 2014. Jacobsen reagerer ikke helt positivt på den afsløring.

Og så er der naturligvis legende news, hvor den gode Frank Pingel ikke helt var med på lidt ping-pong med landsholdets store stjerne Brian Laudrup, da Pingeling fik lov til at spille. Der var jo mål, som skulle scores…

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er produceret i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas.  

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano Superliga: Drama i Aarhus, FCK under pres og sandheden om Sørloth og Marcondes

Mediano Superliga: Drama i Aarhus, FCK under pres og sandheden om Sørloth og Marcondes

AaB Special - interview med Lynge Jakobsen: Om jagten på Ståle som træner, om fyringen af Sepp, om Boye som legende og om 30 år med AaB

AaB Special - interview med Lynge Jakobsen: Om jagten på Ståle som træner, om fyringen af Sepp, om Boye som legende og om 30 år med AaB