Reportage fra Rio de Janeiro - fodboldens mekka

Dette er en rejsereportage fra Brasserbolds fodbold-studietur til Rio i november måned 2017. Turen gentages næste år og er målrettet journalister, fodboldledere og fodboldfans

Af Lasse Højstrup Sørensen

Se meget mere information på https://www.facebook.com/fodboldirio/

Estádio São Januário

Røgen fra de mange interimistiske gadegriller er tyk, og duften af stegt kød hænger i luften. Menneskemængden vokser ned gennem gaden, som vi nærmer os stadion og foran den smukke gamle hovedtribune er atmosfæren tyk af før-kamp-forventninger speedet op på rammer af dåseøl og sortbørshandel af billetter.

Månen hænger over det nordlige Rio, og temperaturen er på den gode side af 25 grader. Der er kamp i den bedste brasilianske fodboldrække, og værterne for aftenens slag på grønsværen er Club de Regates Vasco da Gama. Modstanderen er Atletico MG, men den kendsgerning virker ligegyldig, det drejer sig udelukkende om hjemmeholdets kamp for en plads i næste års Copa Libertadores.

Der bundes dåseøl og handles billetter, og så går det løs på lægterne af Estádio São Januário. Der er dukket pænt med folk op denne onsdag aften. Tilskuertallene i Brasilien svinger voldsomt, men dagens crowd har fået et nyk op, da det er nationaldag og folk har haft fri. Det er god stemning og kul på. Tifo og tryk på fra svinget bag målet samt klappølse-inferno fra familietribunen. Helt små børn på 2-3 år bliver ikke hjemme selv om kampstart er sat til 21.45.

Kvaliteten af spillet er overraskende godt. Overraskende fordi vi tidligere på dagen i en samtale med BBC´s fodboldkorrespondent på det sydamerikanske kontinent Tim Vickery havde fået ren besked fra fagkundskaben selv om et objektivt set ret ringe niveau i den brasilianske liga.

På opfordring fra fodboldkorrespondenten holder vi et ekstra øje på hjemmeholdets stjerneskud, den 17-årige venstre wing Paulinho, samt af nostalgiske grunde den aldrende Robinho, der nu tørner ud for Atletico MG. Paulinho spiller modent og viser vilje, høj energi og påtager sig ansvar. Han tager de rigtige løb, lykkes med en del, men kampafgørende bliver han ikke.

Et opsigtsvækkende fænomen optager uforholdsvist meget plads gennem kampens forløb. Begge træner- og indskiftningsbænke er på ‘São Januário placeret bag det ene mål. Efter rygterne som det eneste sted i verden. Højst besynderligt og et faktum der gør 4. dommeren på sidelinjen ved midten noget ensom!

Vasco taber kontrol med med kampen og deres etmålsføring fra pausen sættes over styr, da den tidligere så udskældte brasilianske landsholdsangriber Fred køligt tager sin ene chance og med et hårdt vristspark fra en spids vinkel hamrer bolden i nettet.

Stemningen vender øjeblikkeligt. En uafgjort accepteres ikke. Hjemmepublikummet er på nakken af spillerne og indskiftninger af nye spillere mødes af mistro og mishagsytringer. Lige lidt hjælper det, og begge hold må nøjes med det ene point.

Klokken er kvart i midnat, nationaldagen og kampdagen er en fodboldpause fra at være til ende, og folk traver roligt hjem mod deres simple boliger i arbejderkvarteret, der omslutter Vascos hjemmebane.

Ipanema

Sådan godt hen på den sene eftermiddag er Rio´s befolkning på plads på byens ikoniske strande. Det er lørdag og den samme scene udspiller sig uge efter uge på både Copacabana og Ipanema (se øverste billede). Familieudflugt og badedag forenes i en cocktail af solbadning, kropsdyrkelse, motion, boldspil og leg tilført energi fra bunker af snacks, iskolde øl samt sukkerrørsbrændevin,, is og lime i byens signatur-drink, caipirinhaen.

Vi møder Morten Hauglund, der er dansk udvekslingsstudent i Rio og desuden spiller futsal på højeste niveau i klubben Botafogo. Morten ankommer til vores aftale på sit longboard og i bar overkrop. Han er godt trimmet og har kulør efter mange søndage på stranden. Det er netop Mortens strandliv, vi skal introduceres til. Morten er opslugt af og fuldt ud assimileret i Rios strandkultur. Han supplerer sin seriøse futsal karriere med strandens muligheder for fodboldleg. Vi lejer strandstole og parasoller og sætter os godt tilrette for at overvære Mortens dyster i Futevolei. En gruppe mænd omkring de 30 år spiller to mod to i en form for beachvolleyball med fødderne. Det viser sig hurtigt, at fødderne ikke er at foretrække til boldkontrol. Fødder er for usikre, så en optimal modtagning af serven og bedste boldbehandling er en kontrolleret og høj brysttæmning (støder til bolden med brystkassen) som hævning til sin holdkammerat. Denne behandles med et hovedstød over nettet eller tilbage til sin medspiller. Sådan går det frem og tilbage til første hold når 18 point.

Morten er klart konkurrencedygtig i en flok af rutinerede futevolei-aficionados. Der skiftes partnere og nye kampe sættes i gang uden pause. Morten er ikke den i gruppen, der går mest op i at vinde. Han spiller om en kokosnød og sætter mest pris på gode finesser og legen i spillet. Andre steder på Ipanema spilles der om tusindvis af kroner og seriøsiteten er derefter. Morten er ivrig efter at vise os den legende side af Rios fodboldkultur og flytter os fra den etablerede futevoleibane og ned i vandkanten. Her er nettet væk og spillet kaldes altinha og er fire personer og en bold der skal holdes i luften. Ingen klare regler, blot boldleg og jonglering. Dog ligger det i kortene at udfordre medspillere med en form for smash, når det er muligt.

Sådan fortsætter dagen med sol, vand, bold og masser af mad og drikke. Når mørket falder på tændes strandens store projektører, og fodbolden i sandet fortsætter til hen mod midnat.

Estádio Luso Brasileiro

På en lille halvø i Rio´s bugt, langt fra byens velhavende sydzone ved havet og godt gemt væk bag den internationale lufthavn, spiller Brasiliens største klub Flamengo sine kampe. Også denne søndag, hvor det gælder de netop nykårede mestre fra Corinthians. Det er i sig selv absurd og kendetegnende for forholdene i organiseringen af brasiliansk fodbold, at Flamengo ikke byder til bold på byens ikoniske stadion Maracanã . Men det har klubben droppet, da det private firma, der driver Maracanã, har sat prisen for højt og ikke er til at hugge eller stikke i. Derfor er vi på søndagsudflugt til “øen” og på plads på det lille stadion, som Flamengo har betalt sig til at overtage ved at bygge tre interimistiske tribuner som supplement til den gamle hovedtribune af massiv beton.

Corinthians havde i overlegen stil vundet mesterskabet med tre runder tilbage, så spørgsmålet var, om de havde lyst til at matche et Flamengo hold, der skulle bruge pointene for at holde sig på en kvalifikationsplads til Copa Libertadores? Det havde Corinthians åbenlyst ikke, og Flamengo nedspillede mesterholdet på 45 minutter, og så stod den 3-0.

Anført af den rutinerede Diego (ham fra Wolfsburg og Juve) som spilstyrer på midten og U20-landsholdangriberen Felipe Vizeu som targetmand havde Flamengo reelt ingen seriøs modstand. Topscoreren i den brasilianske liga og anfører for Corinthians, den tidligere Manchester City- og Everton-angriber Jô, lignede mest af alt en mand med kodyle tømmermænd efter guldfesten. Festet blev der, men denne søndag var det Flamengos sambaorkester på tribunen, der spillede op til sang og dans.

Estádio Giulite Coutinho, America FC

De fire store fodboldklubber i Rio er allestedsnærværende. Nyheder og kampe kværner ustandseligt løs på tv i barer og restauranter. Klubberne er altid reference i samtaler mellem folk. Det er afgørende at kende folks tilhørsforhold. Dit fodboldhold er identitetsskabende og en social markør. I Rio er man enten flamenguista, vascaino, botafoguense eller tricolere. Identiteter knyttet til Flamengo, Vasco, Botafogo og Fluminense.

En gang for længe siden var der faktisk en femte klub. Den er glemt, men rygterne vil, at den vil, vækkes til live igen. Det er netop i denne femte, men glemte klub, at vi har en aftale med den tidligere brasilianske U17-landsholdstræner Lucho Nizzo. Han er sat i spidsen for genrejsningen af America FC, der henslumrer et trin nedenunder de fire nationale divisioner. Intentionerne virker oprigtige og planerne detaljerede som de udlægges af træneren og suppleres af klubbens direktør. Alle er de på en og samme mission, men i et fodboldsystem kendt for rekorder i trænerfyringer og kaotiske valg til klubpræsidentposterne er det svært at tro på langsigtede planer.

Af en klub så langt nede i rækkerne virker det vi ser og oplever i den fattige Rio forstad Mesquita ret professionelt og er vel på niveau med en dansk 1. divisionsklub. Truppen er på over 30 spillere, og de er hel- eller halvproffer, men dog til ret små penge.

Stadionanlægget er slidt, og tribunerne står uden tag, da de blev ofre i en storm forrige år. Trods simple vilkår kan det mærkes, at her er en fodboldklub med ånd og identitet. Stadioninspektøren gør klar til en ny sæson og står sirligt med malerspand og pensel og opfrisker klubbens logo på tribunegavlen. Lucho Nizzo leder træningen i eftermiddagsheden og har som opgave at have holdet klart til seks afgørende kvalifikationskampe i december måned. Dagens fokus er på let teknisk træning og afslutningsøvelser med gennembrud ned langs fløjen.

Lucho Nizzo er i kraft af sin tid som ungdomslandsholdtræner et stort navn i forhold til klubbens nuværende niveau. America FC har dog en historisk evne til at tiltrække sig større opmærksomhed end klubbens nuværende sportslige niveau tilsiger. Det gjorde sig for alvor gældende omkring 2009, hvor legendariske Romario involverede sig i stort set alle beslutninger omkring America FC. Han blev valgt til klubpræsident, selvom det var uklart hvorvidt han faktisk bestred posten!? Til gengæld var Romario sportslig ansvarlig i en periode, hvor han blandt andet hyrede han sin gamle angrebsmakker fra landsholdet Bebeto som træner, inden han fyrede ham igen efter 10 kampe. Baggrunden for Romarios kærlighed til America FC var hans fars store lidenskab for klubben, og Romario opfyldte sin fars største ønske, da han i en alder af 43 år iførte sig den røde trøje og spillede 27 minutter.

Favela Da Penha, Complexo do Alemão

Den gamle Volkswagen minibus bumler afsted og fragter os fra Metrostationen og dybt ind i hjertet af Complexo do Alemão . Vores destination er Favela Da Penha og vores guide og vært er den lokale fodboldentreprenør Fábio. Fábio er barnefødt og opvokset i Penha og kender til livet i en favela på godt og ondt. Inden gåturen op gennem de snævre gader og gyder i favelaen, op til fodboldbanen ved skraldepladsen, skal vi dog lige forbi bydelens bedste fodboldbane beliggende ved skolen. Det skal vi for at se, hvor Penhas stolthed, den tidligere landsholdsangriber Adriano, på det ujævne grusunderlag bankede sine første mål i kassen. Fábio har ingen ny Adriano i den flok børn og unge, som han træner fodbold med. Hans fodboldprojekt INK er udelukkende et socialt tilbud, der skal holde de unge mennesker fra stoffer og kriminalitet og gennem fodbolden give dem en anden retning i livet.

Forbi skraldepladsen og 10 fritgående grise mødes vi på boldbanen af en større flok drenge (og én pige) i alderen 6-14 år. De er kernetropperne i Fabios fodboldtilbud og mødt meget nysgerrige op til mødet med gæsterne fra Europa. De ældste sættes i gang med kamp, og de yngste hænger i hegnet og forsøger at få en snak i gang med gæsterne. Fábio samarbejder med en NGO i Holland og har derigennem fået fat i aflagte trøjer fra Ajax Amsterdam. Det giver helt klart drengene et kick, da de af Fábio får tildelt en flot trøje. Det er også Fábio, der tildeler drengene brugte fodboldstøvler, når de har bevist de vil projektet og opfører sig ordentligt.

Spillet mellem drengene er ikke klassisk brasiliansk. På det dårlige underlag er det fysikken, der tæller, og der bliver gået til stålet og lidt over. Skænderier og små skærmydsler er en del af kampen. Drengene lever i et hårdt og voldspræget lokalsamfund, og det tager de med sig på banen. Fábios tilstedeværelse lægger en dæmper på gemytterne og kun to drenge forlader kampen i vrede. Fábio er uden tvivl en faderfigur i denne flok. Mange af drengene mangler en far, eller har en far der sidder i fængsel. Fábio er selv et produkt af dette samfund, og drengene kan spejle sig i ham. Fábio voksede op med sin mor og begyndte at stjæle biler som 13-årig. Han løb små ærinder for gangsterne og opgaverne voksede med tiden. Det kostede ham 3 ½ år i fængslet og med en plettet straffeattest muligheden for et reelt job. Det betød han kunne kaste sig over opgaven med fodbold og socialt arbejde. Det gør ham ikke rig og berømt, men det gør ubestridt Fábio til et stort og generøst menneske.

Estádio do Maracanã

Efter fodboldudflugter til byens mindre fodboldarenaer var det på rejsens sidste dag endelig tid til kamp på Maracanã. Et mytisk stadion der trods modernisering stadig for alvor smager af Brasiliansk og sydamerikansk fodboldhistorie og fodboldkultur. Forventningerne til selve kampen er ikke stor. Eliten og overklassens klub Fluminense er vært for Ponte Preta, der er i desperat nedrykningsfare. Foran stadion og i sidegadernes barer er der masser af folk, men inde på stadion fylder mængden ikke mere end Maracanã kvart op. Det til trods er der voldsom god stemning og højt humør i sydkurven. En særpræget, men fremragende blanding af børn og unge, familier, ældre borgere samt grupper af mere hardcore observans sætter en herlig stemning og fører deres hold frem til en fortjent 2-0 sejr.

Til alle vores kampe har vi bemærket at kvinder og børn er til stede i stor stil på stadion. I langt højere grad end vi kender fra Europa. Brasilianerne har deres kvaler med hooliganisme, og Fluminenses hardcoregrupper i bar overkrop og med tydelige FLU tatoveringer er også godt pakket ind af politiet. Dette aggressive islæt af brasiliansk fodboldkultur har åbenlyst ikke skræmt familier og kvinderne væk. En eftermiddag på Maracanã i selskab med Fluminense, deres smukke kvinder og fodboldglade fans sætter et fantastisk punktum for en uge i den by, der mange måder er fodboldens mekka.

Lasse Højstrup Sørensen er forfatter til bogen “FodBoldøje” om alverdens fodboldkultur samt “Liverpool i blodet” der skildrer en fans liv med klubben fra Anfield. Lasse skriver freelanace om fodbold, politik, historie og kultur. Lasse er rejseleder på brasserbolds fodboldtur sammen med Peter Arnholdt der er talentspejder i Brasilien og freelance journalist.

Brasserbold er daglige nyheder om brasiliansk fodbold på facebook og twitter. Brasserpod er en ugentlig podcast der går i dybden med alle aspekter af den brasilianske fodboldkultur. Brasserbold arrangerer hvert år en fodboldtur til Rio i november måned.