Mediano bulibold: Bosz-fyring, elendigt efterår og kåringer
Mediano Bundesliga: I denne udsendelse gennemgår dagens panel med Henrik Hvillum og Nicolai Lisberg det skuffende niveau i efteråret. Bosz-fyring og kåringer bliver der også tid til at vurdere.
Af Arnela Muminovic
Det gik ikke længere for Peter Bosz i Borussia Dortmund. Længe har det set skidt ud, nederlagene har været mange - og dødsstødet kom 10. december efter en jammerlig indsats i nederlaget til Werder Bremen på hjemmebanen.
I stedet er Peter Stöger, der selv blev fyret i FC Köln for nogle uger siden, hentet ind som redningsmand indtil sommer.
Det er på agendaen i denne udgave af Medianos fokus på Bundesligaen, som laves i samarbejde med bulibold.dk.
Panelet diskuterer Bosz’ eftermæle i Bundesligaen - og giver deres besyv på, hvorfor det giver god mening med ansættelsen af Peter Stöger - på trods af hans dårlige periode med Köln i denne sæson.
Du kan høre hele udsendelsen her:
Efterårssæonen er også gået på hæld - og det de første 17 runder har ikke været imponerende. Mildest talt.
Bayern München fører sikkert ligaen og er fortjent Herbstmeister - men sydtyskerne har ikke imponeret som tidligere set. Det har de andre tophold heller ikke, og generelt har efterårssæonen været præget af meget ustabilitet og middelmådighed.
Udover at snakke om det skuffende halve år, bliver der også tid til at kåre efterårets spiller, træner, skuffelse og overraskelse i de seneste fem måneder.
Til sidst ofrer panelet også tid til at snakke om Frankfurt og Bayer Leverkusen, der er gået lidt under radaren i denne sæson.
Vært: Arnela Muminovic
Gæster: Henrik Hvillum og Nicolai Lisberg.
Foto: Getty Images