MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano La Liga - Nytårsspecial: Sevilla under lup, El Clásico-nedlæg og nedrykningsspil

Mediano La Liga - Nytårsspecial: Sevilla under lup, El Clásico-nedlæg og nedrykningsspil

Årets sidste La Liga-magasin byder på den store efterbehandling af El Clásico, og så har vi stort fokus på Sevilla, som lige før jul fyrede Eduardo Berizzo. Derudover kigger vi et par af de nedrykningstruede mandskaber efter i sømmene, og forsøger at forudsige, hvem der er i størst fare for at rykke ned.     

AF Adam Møller Gomaa

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af LeoVegas Sport og TravelSense.

Selvom det er juleferie for mange, så hviler vi her på Mediano ikke på hverken laurbærerne eller andefedtet. I årets sidste udgave af La Liga-magasinet analyserer vi julens store kamp, El Clásico, hvor Zinedine Zidanes Real Madrid spillede en fin 1. halvleg, men hvor de i 2. halvleg lavede en taktisk brøler. Derudover sætter vi situationen i Sevilla under lup, og så kigger vi på det tætte nedrykningsfelt, herunder galehuset Malaga og bundproppen Las Palmas, som netop har ansat Paco Jemez til at redde klubben fra nedrykning.

Årets sidste ekspertpanel består af journalist, Morten Glinvad, som er skribent på Tipsbladet og fodboldkommentator på Eurosport, og Jonathan Hartmann, som akademitræner i Lyngby, hvor han også er analytiker for Superligaholdet, og så er han tidligere medvært på podcasten ”Viva La Liga”.

Du kan høre hele nytårsudsendelsen her: 

**Udsendelsen er sponsoreret af LeoVegas Sport og TravelSense** I skal selvfølgelig ikke snydes for La Liga-magasinet henover nytår, og i årets sidste udgave analyserer vi julens store kamp, El Clásico, hvor Zinedine Zidanes Real Madrid begyndte godt, men hvor de i 2. halvleg lavede en taktisk brøler. Derudover sætter vi situationen i Sevilla under lup, og så kigger vi på det tætte nedrykningsfelt, herunder galehuset Malaga og bundproppen Las Palmas, som netop har ansat Paco Jemez til at redde klubben fra nedrykning. Vært: Adam Møller Gomaa

Udover El Clásico, Sevilla og nedrykningsspil når vi at tale Galicisk derby, hvor danskerne igen gjorde det godt, da Celta Vigo slog Deportivo, og så når vi forbi slaget om Valencia, hvor Villarreal slog Valencia, som en inde i en resultatmæssig downperiode.  

Det her er vores ugentlige magasin, hvor der er både tilbageblik, optakt og tematiserede samtaler, analyser og pointer om spansk fodbold.

I sidste uge var Morten Skoubo i studiet sammen med Morten Glinvad, hvor Skoubo, der tidligere har spillet i Real Sociedad fortæller masser af gode historier fra livet i en baskisk storklub, som ikke ret mange danske spillere har oplevet.

Den udsendelse finder du her:

Denne La Liga-podcast er sponseret af LeoVegas Sport og Travel Sense, og det er takket være dem, at vi i efteråret 2017 og fortsat i 2018 kan give jer et La Liga-magasin hver uge.  

Hos LeoVegas Sport kan man spille live på alle kampe, og har man lyst til at sætte sin la Liga-viden på spil, kan man besøge leovegas.dk og under sport finde La Liga. Partner på udsendelsen er også Travel Sense, som lige nu giver 10% rabat på alle rejser til Barcelona, Atletico Madrid og Real Madrid-kampe. Brug koden ”mediano”, når du bestiller online, hvis du vil have rabatten.

Ugens podcast rundes af med sandt eller falsk, hvor eksperterne er uenige om, hvorvidt Real Madrid kan vinde i udekampen mod Celta Vigo i begyndelsen af januar.

Desuden kan du blandt andet høre eksperternes bud på:

·      Om Malaga er på nippet til at fyre Michel.

·      Hvem der kommer til at tage det største spring opad i tabellen i 2018.  

·      Hvem der kommer til at falde længst ned i 2018.

·      Om Real Madrid trods alt bliver nummer to i denne sæson.    

·      Hvorfor Simon Kjær får dårlig kritik i spanske medier, selv når han spiller godt.

·      Om det er en god idé af Sevilla at ansætte Vincenzo Montella efter at have skilt sig af med Berizzo.

·      Om det er et retvisende billede på styrkeforholdet, at Barcelona er så langt foran Real Madrid.

Odd.st/mediano

Foto: Getty Images/Aitor Alcide

Fodboldministeriet: Anekdote Special 3.0

Fodboldministeriet: Anekdote Special 3.0

BossWord - ny podcast om ledelse: Fra JFK og Månen til Mærsk og fremtiden

BossWord - ny podcast om ledelse: Fra JFK og Månen til Mærsk og fremtiden