MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano PL - runde 15:  Tabubelagte mentale problemer, Arsenal sat af og Mourinhos mange ansigter

Mediano PL - runde 15: Tabubelagte mentale problemer, Arsenal sat af og Mourinhos mange ansigter

Vi har i denne uge stort fokus på tabuet omkring mentale problemer, som mange spillere kæmper med. Og selvfølgelig er der analyse af topkampen, hvor Mourinhos mænd satte Arsenal af i topstriden og viste sig flot frem i en weekend, hvor Manchester City også længe så ud til at tabe point men - igen - sejrede til sidst.   

AF Adam Møller Gomaa

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset.

Dette er en lidt anderledes udgave af Mediano PL, hvor vi bruger rigtigt meget tid på et rigtigt vigtigt emne, som desværre er tabu mange steder. Flere og flere fodboldspillere kæmper med mentale problemer, men i fodboldmiljøet er det ikke noget, man taler om. Vi har Morten Bertolt i studiet, som er tidligere professionel fodboldspiller, og som nu er sportspsykologisk konsulent og mental coach. Sammen med ham er cheftræner i FC Roskilde, Rasmus Monnerup, i studiet, hvor vi taler om konkrete historier fra Danmark og forsøger at sætte et internationalt perspektiv på også.

Derudover er der selvfølgelig stor analyse af weekendens fantastisk underholdende topkamp mellem Arsenal og Manchester United, og så var det endnu en runde, hvor Manchester City længe så ud til at tabe point, men igen tog sejren til allersidst. 

Du kan høre hele den spændende udsendelse her: 

**Udsendelsen er sponsoreret af Oddset** Vi taler tabubelagte mentale udfordringer i denne udgave af Mediano PL, hvor du selvfølgelig også får stor analyse af sæsonens bedste kamp, topkampen mellem Arsenal og Manchester United. Og så undersøger vi, om der er sprækker i fundamentet hos Manchester City, som nærmest sensationelt kom i problemer i hjemmekampen mod West Ham. I panelet i denne uge er cheftræner i FC Roskilde, Rasmus Monnerup, og mental coach, Morten Bertolt. Vært: Adam Møller Gomaa

Fik du ikke hørt udsendelsen fra i torsdags, hvor Allan Kuhn og Jonas Hebo Rasmussen blandt andet talte om åbenmundede trænere, kan du høre den her:

Emner som Tottenhams pludselige kollaps, den fremragende forståelse mellem Hazard og Morata og Liverpools imponerende storsejr over Brighton er også på blokken.

Udsendelsen er sponsoreret af Oddset, som er en af Medianos mange samarbejdspartnere og sponsorer. De sponserer denne udsendelse. Det betaler de for. Så det er ikke skjult reklame. Tværtimod: Her på Mediano er vi stolte af vores partnere, og vi skilter åbenlyst med det. Vores partnere er grunden til, at vi findes i det omfang, vi gør. De er grunden til, at vores brugere får gratis indhold. En stor tak til Oddset for, at vi kan lave en masse fedt indhold om engelsk fodbold på Mediano.

I denne udsendelse kan du desuden høre eksperternes bud på:

  • Om Manchester United har en chance mod City uden Pogba.   
  • Om Liverpool roterer for meget i bagkæden.   
  • Om Tottenhams manglende bredde koster dem en topplacering.  
  • Om Sam Allardyce kan nå at rette op på Evertons miserable sæson.
  • Om Paul Clement fyres i Swansea, før ugen er omme.   
  • Om der er tegn på træthed hos Manchester City forud for det store Manchester-derby.  
Odd.st/mediano

Foto: Getty Images/Lawrence Griffiths

Danmark til VM - analyse af Peru, Australien og Frankrig

Danmark til VM - analyse af Peru, Australien og Frankrig

Fodboldministeriet: VM-lejr og Brødrene Olsen

Fodboldministeriet: VM-lejr og Brødrene Olsen