MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano CL: "Johan Cruyff må vende sig i sin grav"

Mediano CL: "Johan Cruyff må vende sig i sin grav"

Hvad har PSG og Napoli til fælles? Hvorfor må man ikke undervurdere Bayern München i år? Og hvad er det Luis Enrique har gjort der får Johan Cruyff til at vende sig i graven?
Det og meget andet i årets første udgave af Mediano CL, hvor Christian Wolny og Rasmus Monnerup udgør panelet

Af Daniel Sichlau

Før du kommer til at læse om vores Champions League-podcast kommer her en lille promovering af et helt nyt tiltag på Mediano, som vi håber I vil tage godt imod.

Nyt tiltag på Mediano

En lang og kold januar måned er forbi og det giver plads til Champions League, der endelig vender tilbage på skærmen. Og ikke kun i dit stuealter, men også på Facebook, hvor Mediano introducerer Mediano LIVE i den kommende uge. 

TIRSDAG:
Paris Saint-Germain - F.C. Barcelona
Vært: Peter Brüchmann
Panel: Johannes Thorup  & Francis Dickoh 

ONSDAG:
Bayern München - Arsenal
Vært: Peter Brüchmann
Panel: David Nielsen & Francis Dickoh

I denne udsendelse ser vi dog nærmere på alle fire Champions League-kampe i denne uge. Hvad har fraværet af Zlatan Ibrahimovic betydet for Paris Saint-Germain? Har de ligefrem forbedret sig uden den svenske spydspids? Hvad kommer Barcelona med? Og er der måder at nedbryde den catalonske maskine? Rasmus Monnerup kommer med en taktisk betragtning om Luis Enriques justering, som vil få Johan Cruyff til at vende sig i graven.

Vi dykker også ned i det 'oversete' opgør mellem Benfica og Dortmund. Kan Estadio De Luz sende Dortmund endnu længere ind i mørket efter længere tids uro på både indre og ydre linjer? Hvor er det Thomas Tuchel fejler taktisk? Og hvad skal vi lægge mærke til ved Rui Vitorias mandskab?
 

Onsdagens byder på to højintense opgør, hvor både Real Madrid og Bayern München skal tage sig i agt for deres gæster. Bernabeu tager imod fodboldhipsternes 2016-2017-darling Napoli. Og efter afskeden med Gonzalo Higuain, har Sarri givet Napoli en helt ny dimension, hvor Dries Mertens er gået fra birolle til hovedrolleindehaver i lynoffensiven. Zidane eksperimenter taktisk for tiden, men mon ikke han vælger en klassisk firebackkæde, når de fremadstormende napolitanere kommer til den spanske hovedstad.

I München vil Arsené Wenger prøve at vende Arsenals lodtrækningsuheld til det positive. Panelet kommer med bud på hvordan man kan straffe Ancelottis Bayern, der ikke er helt så dominerende som Pep Guardiolas udgave. Måske savner tyskerne ligefrem den strenge spanier der fyldte både på og udenfor banen? 

Programmet præsenteres i samarbejde med vores partner Oddset. Det er dem der giver os mulighed for at lave faste formater på Superliga, Premier League, Landshold og Champions League. Vær med i vores nye store konkurrence med Oddset. Læs mere her

FOTO: Clive Brunskill / Getty Images

Thomasberg: "Jeg håber, at vi kan peake hele foråret"

Thomasberg: "Jeg håber, at vi kan peake hele foråret"

Stor Derby Special på Superligaens forårspremiere

Stor Derby Special på Superligaens forårspremiere