Er det her FC Nordsjællands mesterskabsforsvar anno 2022?
Mediano U Podcast: I denne udsendelse er Mediano taget på besøg hos FC Nordsjælland for at tale om visionen med Right to Dream-akademiet og FC Nordsjælland. De to teenage-talenter Clinton Antwi, 17 år, og Magnus Wörts, 18 år, fortæller om deres formentlig kommende debut på Superliga-holdet hos Kasper Hjulmand, om store internationale turneringer mod verdens bedste ungdomshold og vejen fra Ghanas akademi til den danske Superliga.
Af Peter Brüchmann
Clinton Antwi er 17 år og på vej mod en kontrakt med FC Nordsjælland. Hans forbillede er Patrick Mtiliga, og han drømmer om at opfylde FC Nordsjælland og Right to Dream-akademiets fælles vision om at spille med om mesterskabet i Danmark med et hold bestående udelukkende af egen-udviklede spillere fra Ghana og Danmark.
Magnus Wörts er 18 år og skriver 'Big Shot' i beskrivelsen på sin profil på det sociale medie, Twitter. Han drømmer om at nå nogle af de samme ting - måske endda mere - som Andreas Maxsø har opnået i Superligaen og andre steder.
Sammen spiller de to lige nu på FC Nordsjælands U19-hold under Morten Karlsens ledelse og drømmer begge store drømme. Det fortæller de om i denne podcast fra Farum, hvor vi forsøger at dykke ned i de konkrete og personlige fortællinger fra de spillere, der kan være de, der skal opfylde den endelige vision.
Hør dette podcast-interview med de to teenage-talenter, hvor du blandt andet kan få svar på:
- Hvad er de største forskelle på afrikanske og europæiske spillere?
- Hvad siger de tyske, engelske og spanske hold, når et mixet hold fra Nordsjælland og Ghana træder op?
- Hvor mange regler skal en ung spillere i Ghana huske, når han går på banen?
- Og hvor mange regler er der for en dansk spiller i FC Nordsjællands system?
- Hvor meget betyder skolen i forhold til fodbolden?
- Hvor meget har Right to Dream-ejerskabet betydet for de unge spillere i FC Nordsjælland.
Hør også podcasten fra Medianos besøg i Ghana:
Eller hør interviewet med bestyrelsesformand Tom Vernon optaget i Ghana:
Foto: Kristoffer Skadhauge og Peter Brüchmann