Mediano USA-Special: Intense Jimmy Nielsen er ikke færdig i USA
Hvordan er det at være træner i den næstbedste amerikanske fodboldliga? Drømmer Jimmy Nielsen om at være træner for AaB? Hvordan forbereder man sig som modstander på Didier Drogba debutkamp? Få svarene i denne Mediano Special om fodbold i USA.
Af Henrik Lønne
Fodbolden buldrer afsted udenfor Europa. I både Kina og USA vokser nye fodboldkulturer frem, der på sigt ikke stiller sig tilfreds med at lægge under for Europa. Mediano kommer i den kommende tid til at sætte fokus på fodbold the American Way med et fokus på soccer både på og uden for banen.
Som et dansk fodboldmedie er det umuligt at komme uden om Jimmy Nielsen, der er i gang med sit ottende år i USA. Jimmy vandt som spiller ikke bare en pokaltitel med Sporting Kansas City, men sikrede også klubben og sig selv et mesterskab, da MLS-finalen endte i straffespark i Jimmys sidste sæson i 2013. Jimmy er nu i gang med fjerde sæson som træner for Oklahoma City Energy FC i den næstbedste række, USL, men ambitionerne handler stadig om titler.
Samtalen med Jimmy skete via en telefonforbindelse, hvilket afspejler sig i kvaliteten af lyden. Vi håber, I stadig har mod på at lytte med, da I i denne podcast blandt andet kan høre Jimmy Nielsen fortælle om:
* Sit forhold til AaB og hvorfor han ikke skal være træner for klubben
* Sine ambitioner for trænerkarrieren og hvad han kræver af klubledelsen for at forlænge sin kontrakt, der løber ud efter denne sæson
* Hvordan hans spillestil bliver udfordret af en anderledes spilforståelse blandt amerikanske spillere
* Hvordan det hjælper ham som træner at have danske spillere og hvilken hylde kan kigger på.
Derudover kan Jimmy også afsløre en transfer, der involverer en dansk spiller.
Topfoto: Getty Images