Superliga Data Special - Tæt på Superligaens 14 hold og dokumenteret med tal
Mediano Superliga Podcast: Her er en special-udgave af vores normale Superliga-udsendelse - med tungt fokus på brugen af data og analyser af både hold og kampe.
I studiet er manden, vi kalder Mr. Danger Zone, performance-analytiker Claus Møller Henriksen, og direktør i Eye4Talent, Jesper Thyme.
Af Peter Brüchmann
Her får du to specialudgaver af vores normale Superliga-udsendelse. I kraft af vores to data-eksperter, Jesper Thyme fra Eye4Talent og performance-analytiker Claus Møller Henriksen, kan vi gå helt tæt på styrker og svagheder hos de 14 Superliga-hold og dykke ned i dokumentation, tal og tendenser.
Først er der udsendelsen om Superligaens mesterskabsspil og de seks øverste hold:
Her kan du blandt andet høre om:
- Hvorfor har Rasmus Ankersen måske lidt ret, når han taler om Table of Justice?
- På hvilke områder er FC København bedre end konkurrenterne?
- Hvor skabes Brøndbys mål fra?
- Hvor ligger overraskelsen, når man kigger på SønderjyskE?
- Hvor ligger Lyngby i bunden af analyserne?
- Og hvad er særligt ved FC Nordsjælland?
- Og hvordan bruger de enkelte klubber data i det daglige arbejde?
Dernæst er der så udsendelsen om kvalifikationsspillet og dermed de otte sidste hold i Superligaen.
Her kan du høre om emner som:
- Hvilken målmand i Superligaen har mest travlt?
- Hvor er AGF bedre end sit omdømme?
- Hvem er Superligaens nye plaffeminister - forstået denne gang som manden, der skyder på det hele og ikke rammer ret meget?
- Og meget mere.
Hvis du vil nørde endnu mere fodbold og høre om talentudviklingen, så prøv også vores podcast om talentudviklingen i FC Nordsjælland:
Den er nemlig central, hvis man i næste uge vil kigge forbi DBUs trænerdag, hvor nogle af disse emner er i fokus. Læs om dagen her.
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Oddset. På Oddset.dk/Mediano finder du alle de omtalte odds fra udsendelsen.
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg