EM 92 - hummel Special: Historien om Richard, venskabet med Schmeichel, Brødrene Laudrup og køkkenbordet i Over Holluf
Mediano Special Podcast: Richard Møller Nielsen blev hovedperson og manden bag det mest markante stykke danske idrætshistorie, da han førte Danmark til EM-guld i 1992.
Her fortæller hans søn Tommy Møller Nielsen om tiden op til, under og efter den store triumf.
Af Peter Brüchmann
Richard Møller Nielsen førte i 1992 et upåagtet dansk fodboldlandshold til et sensationelt Europamesterskab. Men han blev ikke årets træner i Danmark. Det gjorde Ebbe Skovdahl. Han blev heller ikke Årets Sportsnavn. Det gjorde Jesper Bank, og prisen som Årets Fynbo gik også fodboldtrænerens næse forbi.
Det er i virkeligheden en kerne i fortællingen om et markant stykke dansk idrætshistorie. Fortællingen om anerkendelse, manglen på den og et specielt opgør med det, der lidt simpelt bliver udlagt som jantelov.
Alt det kan du høre beskrevet i detaljer i denne samtale med trænerens søn, Tommy Møller Nielsen.
Bag myterne gemmer sig en række finere nuancer, ja nærmest hemmeligheder bag den utrolige succes, som er gået tabt i en historie, der bliver bedre og bedre med årene - i dens forsimplede gentagelse.
Medianos typiske lyttere er mellem 18 og 45 år - så I var enten ikke født eller maksimalt 20 år dengang, det hele skete i Sverige. Så måske er alle historierne ikke så velkendte og fasttømrede, som de der rejste med eller kan huske alle historierne fra dengang, går rundt og tror. Det så man, da filmen 'Sommeren 92' udkom.
Derfor har hummel og Mediano også valgt at sætte fokus på fortællingerne fra nogle af de centrale personer, der var midt i det hele dengang for 25 år siden. Du kan besøge sektionen hos hummel, hvor man fortæller om jubilæet her.
Jubilæumstrøjen kan købes her.
Nedenfor kan du høre hele samtalen med Tommy Møller Nielsen, som er optaget i hans hjem i Kerteminde:
I udsendelsen kan du også høre svar på følgende spørgsmål:
- Hvad var sandheden om det berømte køkkenbord i Over Holluf, hvor taktikken blev lagt og holdet udtaget?
- Hvorfor besøgte Sepp Piontek sin gamle makker på et hospice i Sanderum hver dag i den sidste svære tid?
- Hvad var reaktionen, da Sepp og sønnen kunne fortælle Richard Møller Nielsen, at han nu ville blive optaget i Fodboldens Hall of Fame?
- Og mange andre interessante detaljer.
Du kan også høre vores samtale med Kim Vilfort om EM 1992, om målet til 2-0 og om en tid, som samtidig var meget svær for Brøndby-spilleren på det private område:
Eller hør samtalen med den utrolige EM-helt Henrik Larsen, målene, festerne og en landstræner, der var rasende, da 'Store Larsen' mødte lidt for sent frem:
Hør også samtalen med Kent Nielsen, hvor han nuancerer den 1-dimensionelle historie om ferie-drengene ganske betragteligt:
I den foreløbigt seneste i rækken af nostalgi-udsendelser med fokus på EM-titlen i 1992 fortæller Flemming Toft, hvordan han oplevede at blive lydsporet til et stykke Danmarks-historie:
Nedenfor kan du se den nye jubilæumstrøje, som DBU og hummel har kreeret. Du kan også finde trøjen her
Sådan ser hummels jubilæumstrøje ud til 25 års jubilæet, der dels blev markeret med kampen mod Tyskland den 6. juni og selve jubilæet den 26. juni.
DBU Logoet har på jubilæumstrøjen fået en outline af guld.
Share legends, Share Football, skriver hummel inde i trøjen.
Når man vipper kraven op på den nye trøje, kommer en pokal til syne.
Trøjen kan købes hos Intersport, Sportsmaster og Unisport - eller på
Foto: Getty Images