MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Nadia Nadim - en samtale om drømme, sejre, skuffelser og fremtid

Nadia Nadim - en samtale om drømme, sejre, skuffelser og fremtid

Nadia Nadim er en verdenstjerne i kvindefodbolden. Hun er også en kompromisløs person, der ikke er bange for konflikter. Og så rækker hendes ambitioner langt ud over sportens verden

Af Jacob Staehelin

Det er en livshistorie langt ud over det sædvanlige, Nadia Nadim er i besiddelse af. Fra den trygge opvækst i Kabul, hvor hendes far var general i den afghanske hær til borgerkrig, der kostede farens liv og så på flugt med mor og søstre - for så at ende i Nordjylland.

Her blev fodbolden en indgang til livet i Danmark, og talentet viste sig hurtigt at være stort. Det samme var drivkraften, og kombinationen af de to var adgangen til en karriere som professionel og landsholdsspiller.

Mediano mødte Nadia Nadim dagen efter nederlaget til Holland i VM-kvalifikationen på en cafe i Vejle. Hjertet smertede, men hjernen vidste, at det var det rigtige hold, som gik videre. Og det er måske meget essentielt, hvis man vil forstå Nadia Nadim - at følelser og rationalitet ikke kan skilles ad, men hænger uløseligt sammen.

I denne samtale fortæller Nadia Nadim om et tumultarisk år på landsholdet, hvor højdepunktet var EM-sølv sidste sommer og nedturen et kaotisk konfliktforløb, der kostede en kamp mod Sverige og som sendte Nadim på konfrontationskurs med såvel Spillerforeningens direktør Mads Øland og flere af sine egne holdkammerater.

Men Nadia Nadim siger tingene, som hun oplever dem. Det gjorde hun også til sin nuværende arbejdsgiver Manchester City før sommerpausen, da hun bad om at blive løst fra sin kontrakt. Det skete ikke, og her fortæller hun om, hvad der fik hende på andre tanker.

Med sine 30 år er Nadia Nadim også begyndt at overveje tiden efter fodbolden. Medicin-studiet er næsten færdiggjort og drømmene er store.

Udsendelsen er sponsoreret af Leo Vegas.

Foto: Getty Images

Mediano Special: Michael Madsen om trænergerningen i en stor 2. divisionsklub

Mediano Special: Michael Madsen om trænergerningen i en stor 2. divisionsklub

Ny serie på Mediano om verden udenfor Big 6 - I dag om Crystal Palace

Ny serie på Mediano om verden udenfor Big 6 - I dag om Crystal Palace