MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Bundesliga: Sorte skyer over tysk fodbold og et spansk lyspunkt

Mediano Bundesliga: Sorte skyer over tysk fodbold og et spansk lyspunkt

Laveste koefficient-pointhøst i mange år, Die Mannschaft i knæ og opsigtsvækkende Bayern-pressemøde får Mediano Bundesliga til at indkalde til krisemøde.

AF ASBJØRN ANDREASEN

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af LeoVegas Sport.

Tysklands landshold har ikke formået at få den ellers så stabile skude på ret køl efter den skuffende VM-slutrunde. ‘Die Mannschaft’ har blot vundet tre af deres seneste ti opgør, hvoraf de har tabt seks. Den tvivlsomme form fortsatte i landsholdspausen, hvor man tabte til både Holland og Frankrig. Det betyder, at tyskerne indtager sidstepladsen i liga A gruppe 1.


Det tyske flagskib Bayern München er ligeledes på slingrekurs. I Bundesligaen må de tage til takke med en 6. plads. De kritiske ryster i de tyske medier har således været mange.


Netop Medierne var på dagsordenen, da Bayern München indkaldte til et opsigtsvækkende pressemøde i dag (fredag d. 19 oktober). Det var opsigtsvækkende i sig selv, at både Uli Hoeness, Hasan Salihamidzic og Karl-Heinz Rummenigge troppede op. Det er et år siden, at trioen sidst gjorde det ved ansættelsen af Jupp Heynckes. Retorikken og kritikken var imidlertid mindst lige så opsigtvækkende, hvor der blev skudt med skarpt mod pressen.

Benjamin Leander er på ny vært i den anden af i alt seks Mediano Bundesliga-udsendelser i 2018. Nicolai Lisberg, der er er freelancejournalist hos blandt andre UEFA og Tipsbladet, er udsendelsens ekspert. Han er med på en fjernforbindelse fra Spanien.

Du kan høre mere om blandt andet pressekonferencen, Die Mannschaft og Stuttgart her:

Vi lovede i den første udsendelse, at det hele ikke kommer til at gå op i Bayern München og Dortmund i Mediano Bundesliga. Det lover vi fortsat. Vi vil dog ikke gå på kompromis med aktualiteten, hvorfor Bayern München og pressekonferencen alligevel har sneget sig med.

Kronologien i udsendelsen ser ud som følger:

  • Tysk landsholdsfodbold

  • Stuttgart

  • Bayern München (+ pressemøde)

  • Paco Alcácer

Du kan høre første udgave af Mediano Bundesliga her:

Foto: Getty Images/Alex Grimm



"Det er ikke en selvfølge at være Superligahold 11 år i træk"

"Det er ikke en selvfølge at være Superligahold 11 år i træk"

Xee Special #3 - Portræt af Aston Villa

Xee Special #3 - Portræt af Aston Villa