Mediano CL: Går Liverpool videre, ryger Tottenham ud og skal City og PSG straffes?
Podcast: I Mediano CL forsøger vi at forudsige, hvordan det kommer til at gå i mange af rundens Champions League-kampe. Og så spørger vi, blandt andet, om Liverpool går videre, om Tottenham ryger ud og om man bør straffe PSG og Manchester City for Financial Fairplay-fifleri.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset.
Det er kun Barcelona, der er sikre på at gå videre til ottendedelsfinalerne i denne udgave af Champions League, og vi står nu overfor femte runde af puljespillet, hvor et hav af klubber skal kæmpe om at få lov at træde med det spanske storhold ind i Champions Leagues knockoutfase til foråret.
Hvem behøver hvad for at gå videre, hvem har vores eksperter mest tiltro til – og bør to af de største favoritter Manchester City og PSG udelukkes af Champions League som følge af brud på Financial Fairplay? Det er noget af det, som vi diskuterer og forsøger at give jer svar på i den kommende times tid, hvor vi varmer op til dét, vi skal se i den kommende uge i verdens mest prestigefyldte klubturnering.
I studiet i dag er tidligere dommer, nuværende betting-ekspert og fast mand hos Mediano, Benjamin Leander, sammen med Jonas Hebo Rasmussen, HIK-spiller med en fortid hos blandt andre Arsenal.
Du kan høre ugens Champions League-udsendelse her:
Vores partner på disse Champions League-udsendelser er også i denne sæson Oddset. I løbet af udsendelsen vil du blive præsenteret for odds, hvor det er relevant. Der er masser af spil på Champions League-kampe inde på Oddset - find dem lige her.
I denne udsendelse kan du ligeledes høre eksperternes bud på:
Hvor store chancer eksperten levner Benfica for at vinde i München?
Om Lasse Schöne har fundet mere ro i sit spil med alderen?
Hvem, der kommer til at snuppe andenpladsen efter Manchester City i gruppe F?
Om ansættelsen af Santiago Solari har ændret noget for Real Madrids muligheder i Champions League i denne sæson?
Hvor langt Roma kan nå?
Om Manchester United er blevet et hold, som de andre vil være glade for at trække i en ottendedelsfinale?
Hvad Valencia skal hænge deres hat på, hvis de skal gentage det kunststykke, som Manchester United leverede ved at vinde i Torino over suveræne Juventus?
Om det vil betyde noget for Pochettinos fremtid i Tottenham, hvis de IKKE går videre i Champions League?
Og meget mere.
Foto: Getty Images/Julian Finney