Julekalender #11 - Årets bedste podcasts - Talentudvikling i italiensk fodbold og vilde historier fra Syditalien
Podcast: Her er det Adam Møller Gomaa, som vælger udsendelsen bag låge nummer 11 i Medianos julekalender. Det er den en Serie A-udsendelse, hvor Mike Tullberg deler ud af sine vilde oplevelser fra tiden i Syditalien.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Hver dag i december vælger Medianos værter en podcast-episode, som de gerne vil åbne endnu en låge til. Hver medarbejder må kun vælge blandt sine egne udsendelser. Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af LeoVegas Sport og Strive Sport.
Jeg synes, at det har været fedt at genfinde gløden og glæden omkring italiensk fodbold her i efteråret, hvor jeg har været vært på vores nye Serie A-magasin. Og jeg synes, at vi har fået lavet flere gode udsendelser, men den som jeg har valgt her til julekalenderen er en udgave, hvor Asker Hedegaard Boye og Mike Tullberg er i studiet.
Det er udsendelsen, hvor vi taler talentudvikling i italiensk fodbold, og hvor vi kommer forbi Sampdorias unge dansker, Joachim Andersen, som i en tidlig alder tog væk fra Danmark for at opsøge eventyret i udlandet. Det samme gjorde Mike Tullberg, som i dag er vendt hjem igen og er assistent-træner i Vendsyssel FF.
Vi får også en masse anekdoter og vilde historier fra Syditalien fra Mike Tullberg, som var på kontrakt i Reggina helt nede i bunden af støvlelandet fra 2007 til 2009. I panelet med Mike Tullberg sidder journalist, forfatter og Serie A-ekspert, Asker Hedegaard Boye.
Du kan høre dagens udsendelse her:
Foto: Getty Images/Paolo Rattini