Mediano PL - runde 28: Manchester City og verdensherredømmet
Vi tager den filosofiske tilgang til stoffet, når vi i denne udsendelse beder Oscar Rothstein og Rasmus Monnerup dissekere, diskutere og perspektivere ”projekt verdensdominans” fra City Football Group, som står bag blandt andet Manchester City. Vi taler både forsiden og bagsiden af medaljen, og før vores store CFG-snak når vi også at vende overskrifterne fra den seneste spillerunde i Premier League.
AF Adam Møller Gomaa
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset.
Søndag vandt Manchester City sæsonens første trofæ og det første trofæ under Pep Guardiola, men det er kun begyndelsen. Det er kun toppen af isbjerget i et enormt ambitiøst projekt, hvor målet er, at man vil have fodboldklubber og akademier på alle kontinenter, som i øvrigt alle spiller Pep-fodbold, med Manchester City som moderskibet. Vi kigger City Football Group og dets fundament efter i sømmene og forsøger at argumentere for og imod ”projekt verdensdominans”. Og så kigger vi både på forsiden og bagsiden af medaljen.
Før den store CFG-samtale vendes et par af overskrifterne fra weekendens Premier League-runde og fra Carabao Cup-finalen mellem Arsenal og Manchester City.
Udsendelsen finder du her:
Når vi skal i dybden med de store emner, hidkalder vi Oscar Rothstein og Rasmus Monnerup. Rasmus, er cheftræner i FC Roskilde, fast stemme på Mediano og meget vidende om engelsk fodbold og ikke mindst Manchester City. Oscar studerer idéhistorie og skriver om i sær sport og kultur for blandt andet Zetland.
Du kan finde den artikel, som Oscar anbefaler i udsendelsen lige her:
Udsendelsen i artiklen her er sponsoreret af Oddset, som er en af Medianos faste og gode samarbejdspartnere og sponsorer. Oddset betaler for at være med, og her på Mediano er vi stolte af vores partnere. Kan du lide Mediano, kan du forhåbentligt også lide vores sponsorer. Firmaer som Danske Spil, der står bag Oddset, er grunden til, at Mediano findes i det omfang, vi gør. Og de er grunden til, at vores brugere får gratis indhold, så en stor tak til Oddset for, at vi kan lave en masse fedt indhold om engelsk fodbold på Mediano.
Foto: Getty Images/ Catherine Ivill