Da Fans reddede spillerne på Stadium of Light – Sunderland-fortællingens 10. kapitel
10. kapitel i journalist Christian Krabbe Barfoeds blog om hjerteklubben Sunderland handler om mere kaos og flere nederlag i bunden af Championship. Men også om en manager-ansættelse og et transfervindue, der giver et lille håb om lys midt i mørket. Og så handler det om en pensioneret gymnasielærer, der udlever sin store fodbolddrøm
Af Christian Krabbe Barfoed
FYNSGADE 22, HERNING, 29. NOVEMBER 1969
Et 1-0-nederlag til Wolves knuser Sunderland-spillernes håb om point. En Sunderland-sejr den dag ville have været nok til at redde klubben fra nedrykning til 2. division på bekostning af Crystal Palace, skal det senere vise sig.
Men det er der ingen det tænker på en kold november-dag, hvor sæsonen kun er knap fire måneder gammel. Mens kampen for den almindelige englænder bare er en del af det almindelige lørdagsprogram hos den regerende verdensmesternation, er den historisk for tv-seere og fodboldfans i Sverige, Norge og Danmark.
Kampen mellem Wolverhampton og Sunderland er den første såkaldte tipskamp, som bliver sendt direkte på de tre landes statslige tv-kanaler.
Mindst én ung dansk Sunderland-fan er på plads foran tv-skærmen den eftermiddag - han har allerede holdt med klubben over et år. Nu sidder 14-årige Roland klar ved tv-skærmen hjemme hos forældrene på Fynsgade 22 i Herning.
- Jeg begyndte at holde med Sunderland, fordi jeg syntes klubbens navn lød sejt, fortæller Roland Conrad Rasmussen. Indtil for nylig gymnasielærer i samfundsfag og idræt på Herning Gymnasium. Nu er han gået på efterløn og har realiseret enhver Sunderland-fans livsdrøm - det vender vi tilbage til.
Da Roland og tusindvis af andre danskere sætter sig til rette foran tv-skærmen den novemberdag i 1969, er Sunderland et etableret hold i den bedste række, der på det tidspunkt stadig hedder 1. division i England. Efter oprykningen i 1964 er det de følgende fem sæsoner lykkedes klubben at undgå nedrykning - men holdet er heller ikke i nærheden af at spille med om topplaceringer.
Som mange andre fodboldglade drenge er Roland bidt af engelsk fodbold.
- Jeg læste engelske blade som Shoot og Goal, hvor der stod alt om spillerne, husker han.
Men premieren på de engelske tipskampe bliver kaotisk for Danmarks Radio.
- Der var tekniske problemer, så de ikke kunne transmittere billederne i 20 minutters tid. Og det var dér, Wolverhampton scorede deres mål, så jeg plejer at sige, at for mig endte den kamp 0-0, siger Roland Conrad Rasmussen.
Jeg har ikke kunnet finde nogle skriftlige danske kilder, der fortæller i detaljer om de tekniske problemer - men ifølge norske NRK kom transmissionen af kampen i Norge ikke i gang før der var spillet et kvarters tid på grund af tekniske vanskeligheder. NRK skriver dog, at umiddelbart efter det var lykkedes at få billeder igennem fra Molineux Ground, scorede Wolves' Hugh Curran på hovestød det, der skulle vise sig at blive kampens eneste mål.
Men 14-årige Roland, der havde indstillet sig på en længere pause, så ikke det mål.
- Jeg fastholder ikke at have set målet. Dine oplysninger er sikkert rigtige, og så har jeg bare været ude, for jeg har jo ikke siddet og stirret på pausefisk i så lang tid, skriver Roland i en mail med henvisning til Danmarks Radios i mange år foretrukne underholdning under frivillige og ufrivillige pauser i tv-programmerne - levende billeder af akvarier med de såkaldte pausefisk.
STADIUM OF LIGHT, SUNDERLAND, 20. JANUAR 2018
- Nooooooo, Noooooo, råber Sunderlands fans højt ud mod banen.
Råbene er rettet mod den 23-årige Sunderland-forsvarer Tylas Browning, der midt på egen banehalvdel ligner en mand, der ikke rigtigt ved, hvad han skal gøre med bolden. Det ser ud som om, han vil begå dødssynden over alle dødssynder for en forsvarer, der har bolden dér: spille på tværs foran eget mål.
Det har Tylas Browning tidligere gjort tilbage i september sidste år med katastrofalt resultat, da Nottingham Forests Daryl Murphy med mindre end fem minutter tilbage smutter imellem og scorede et for Sunderland-tilhængerne smerteligt sent sejrsmål til 1-0 på Stadium of Light.
Nu frygter Sunderland-tilhængerne en gentagelse.
Unge Joel Asoro er en del af en af ligaens yngste angrebsduoer - bare 39 år tilsammen.
Foto: Getty Images
Vi er midt i 2. halvleg af hjemmekampen mod Hull, og Sunderland forsvarer en kneben 1-0-føring, skabt i 1. halvleg af den unge svenske angriber, 18-årige Joel Asoro. Sammen med en anden purung angriber, 19-årige Josh Maja, udgør Asoro en af de yngste angrebsduoer i The Championship - mens manager Chris Coleman intenst forsøger at hente afløsere for de mere erfarne angribere, topscorer Lewis Grabban og James Vaughn.
TRANSFER-VINDUET
James Vaughan slår aldrig rigtigt til i Sunderland, hvor han ellers var en af den tidligere manager Simon Graysons dyreste nyindkøb, da han blev hentet i Bury før sæsonen. Vaughan tager til Wigan, et af topholdene i League One. Derimod har Bournemouth-reserven Lewis Grabban med sine 12 mål været en stor succes i sin låneperiode hos Sunderland - så stor, at han vejrer muligheder for et større skifte end det i øjeblikket er at spille i Sunderland.
Så Bournemouth annullerer sæsonlånet i Sunderland, og sender i stedet Grabban til et af topholdene i Championship Aston Villa resten af sæsonen.
Dermed står den nye Sunderland-manager Chris Coleman, som det lykkedes Sunderlands CEO Martin Bain at rekruttere efter fyringen af Simon Grayson, midt i en serie af afgørende kampe tilbage med en offensiv, hvor spillerne strengt taget er for unge til at spille fast hver uge fra start.
To andre spillere, der er rekrutteret fra akademiet, George Honeyman og Lynden Gooch, er i de forløbne sæsoner blevet kørt stille og roligt i stilling med masser af tjanser på reservebænken og indhop som reserver. Det ville måske også være det bedste for Asoro og Maja at gennemgå den udvikling inden de bliver kastet for løverne i bundkampen i Championship.
Men den unge angrebsduo fungerer godt sammen, og det er Josh Maja, der på oplæg fra Joel Asoro scorer et forløsende sejrsmål mod Fulham, da Sunderland 16. december 2017 bryder en utrolig forbandelse og vinder den første hjemmekamp på Stadium of Light i næsten ét år - den sidste hjemmesejr inden da var 17. december 2016 i Premier League.
Manager Chris Coleman, som Sunderland-tilhængerne har hilst velkommen med åbne arme, har ikke noget andet valg end at stille med den unge angrebsduo fra start. Med den kæmpegæld, Sunderland AFC har, er det ikke ham, der kan vælge først på øverste hylde blandt topspillere i januar-transfervinduet.
RODWELL-PROBLEMET
Mantraet på ledelsesgangene i Sunderland AFC, som klubejer Ellis Short har spredt, er, at der skal sælges spillere før der kan hentes nye. En af dem, man rigtigt gerne vil af med er Jack Rodwell, tidligere engelsk landsholdsspiller, der tilbage i 2014 blev hentet i Manchester City på en femårig kontakt.
Han har været meget skadet, og når han har spillet, har han ikke været nogen succes.
Han tjener angiveligt 70.000 pund om ugen - de lønoplysninger har Sunderland-ledelsen tilsyneladende ikke noget mod at lække, da man tilbyder Rodwell at fritstille ham og rive den givtige kontrakt i stykker. Det siger Rodwell nej til, og sidst i transfervinduet falder en lejeaftale med hollandske Vitesse Arnhem på gulvet. Sunderland-ledelsen vil gerne se Rodwell som en skurk, der insisterer på at hæve 70.000 pund om ugen frem til hans kontrakt udløber om næsten halvandet år.
Chris Coleman har påtaget sig en vanskelig opgave som manager for Sunderland
Foto: Getty Images
Men igen skulle ejer og direktion måske hellere kigge i spejlet efter den virkelige skurk - Rodwells kontrakt er ikke den eneste fra de år, der viser at klubben på mange måder har været en gavebod, fordi Sunderland AFC gerne ville være med i kampen om at lokke de bedste spillere i Premier League til det nordlige England. Det betaler klubben prisen for nu, hvor den økonomiske virkelighed er en helt anden end for fem år siden.
Manager Chris Coleman, der kommer fra et job som landstræner for Wales, som han forrige år førte til en sensationel semifinaleplads ved EM, har taget den store og utroligt vanskelige udfordring i Sunderland, med stolthed, ligefremhed og ikke så lidt mod.
PORTSMOUTH OG COVENTRY ELLER LEEDS OG WOLVERHAMPTON
I første omgang er opgaven at redde klubben fra den anden nedrykning i træk, denne gang til League One. En nedrykning, der i givet fald vil gøre den onde cirkel, klubben er havnet i, endnu mere ond - skrækscenariet kan ses i klubber som Portsmouth og Coventry, der ikke er vendt tilbage efter at være røget ud af de to øverste rækker.
Portsmouth er nu stabiliseret på et lavere niveau, en fangruppe har overtaget ejerskabet af klubben, der nu trives og har det godt i League One - men uden udsigt til igen at kunne komme til at spille en rolle i de to øverste rækker indenfor en overskuelig fremtid.
Coventry blev for et par år siden overtaget af en kapitalfond, som i en periode til tilhængernes udelte vrede flyttede klubbens hjemmekampe til Northampton 60 kilometer fra Coventry, inden man i september 2014 vendte tilbage til Ricoh Arena i hjembyen. Det forhindrede ikke Coventry i at rykke helt ned i League Two efter sidste sæson.
Men Sunderland-tilhængere vil med en vis ret hellere se Sunderland AFC som en storklub a la Leeds United eller Wolverhampton, som også har været helt nede at vende i League One - Wolves har også været helt nede i den fjerdebedste række. I de senere år har begge klubber taget store skridt tilbage mod toppen, Wolverhampton har spillet et par sæsoner i Premier League, og rykker helt sikkert op i år - de er suverænt tophold lige nu. Leeds har etableret sig lige under toppen af Championship, og kæmper med om play-off placeringerne.
Chris Coleman har vundet Sunderland-fans hjerter ved at spille med på den fortælling og kalde Sunderland en storklub, som alle spillerne en dag vil være stolte over at kunne fortælle deres børn, at de har spillet for klubben.
FORNUFTIGT
Trods de beskedne økonomiske midler at handle for ender Chris Coleman også med at kunne kigge tilbage på et efter omstændighederne fornuftigt transfervindue, da det lukker ved midnatstid den 31. januar, selv om det må bekymre ledelsen, at det kun lykkedes at gennemføre ét reelt salg - salget af James Vaughan til Wigan, der angiveligt fik angriberen for 2,5 millioner kroner. Lidt over halvdelen af, hvad han kostede da han inden sæsonen blev hentet i Bury.
En af de løntunge spillere, midtbanemanden Didier Ndong, der var en af Sunderlands dyreste spillere, da han blev hentet i franske Llorient inden sidste sæson, er lejet ud til Watford resten af sæsonen.
Det var måske også på grund af de manglende salg, at klubledelsen så aggressivt forsøgte at finde en løsning for at slippe for at betale Rodwells løn i halvandet år mere.
De klubber, der ikke har så mange penge at handle for i transfervinduet, må som regel vente til den sidste del af vinduet for at sikre sig de spillere, der bliver tilbage, når andre har handlet - for nu at sige det lige ud.
En enkelt spiller kommer til Sunderland på en fri transfer, den lynhurtige 27-årige kantspiller Kazenga Lua Lua fra Congo, der er hentet i Brighton.
To talentfulde unge spillere fra Chelsea og Liverpools bugnende overskudslagre bliver hentet på låneaftaler. Den 20-årige forsvarer Jake Clarke-Salter, hentet i Chelsea, har allerede gjort et fornuftigt og for en så ung spiller ret solidt indtryk i sine første kampe. Den 20-årige midtbanemand Ovie Ejarta er hentet i Liverpool, og så lykkedes det også på transfervinduets allersidste dag at hente en angriber til klubben efter at flere forsøg var kikset. 22-årige Ashley Fletcher rykker de godt 40 kilometer fra vores lokalrival i Middlesbrough til Sunderland på en låneaftale.
Endelig ender manager Chris Coleman med et luksus-problem på målmandsposten, hvor Sunderland hentede Cardiff-keeperen Lee Camp på en låneaftale, mens en låneaftale i Derby faldt til jorden for Jason Steele. Derby ændrede i sidste øjeblik vilkår for lånet og ville annullere en klausul om at beholde Steele, hvis Derby rykker op i Premier League. Steele sagde nej til det, og dermed kæmper tre målmænd nu om pladsen i buret, som hollandske Robbin Reuter hidtil har siddet på.
UDFRIELSEN
Men den januar-eftermiddag på Stadium of Light er der stadig 11 dage tilbage af transfervinduet, og nu frygter Roland Conrad Rasmussen, der står blandt de andre tilhængere på Stadium of Light, at Tylas Browning vil smide den vigtige hjemmesejr væk.
- Heldigvis lyttede Browning og lodsede bolden fremad, skriver Roland Conrad Rasmussen i et referat af kampen, som han har mailet til denne skribent.
Det lykkes Sunderland-spillerne at holde fast i føringen, og de 28.100 tilskuere på Stadium of Light bliver vidner til sæsonens blot anden hjemmesejr.
- Afslutningen bliver vild med to gys. Oviedo (Bryan Oviedo, Sunderland-forsvarer fra Costa Rica, tidligere FC København-spiller, red.) redder en kanonkugle med hovedet og sekunder senere blokerer målmand Reuter et skud fra nært hold. Pyha. Der var virkelig meget smerte at gå igennem før udfrielsen, skriver Roland.
STADIUM OF LIGHT, SUNDERLAND, LØRDAG 3. FEBRUAR KLOKKEN 17.55
Hverken Roland eller de andre Sunderland-fans får den forløsende sejr i hjemmekampen mod Ipswich den eftermiddag.
- Da kampen blev fløjtet af, var der ikke flere på stadion end på en god dag i Thisted. En ildevarslende tomhed, skriver Roland i sit korte referat af 2-0-nederlaget til Ipswich i en kamp, hvor fire nye spillere, Ashley Fletcher, Ovie Ejarta og Kazenga LuaLua og målmand Lee Camp får deres Sunderland-debut.
Men to Ipswich-mål i 1. halvleg punkterer kampen, og i løbet af 2. halvleg kan de standhaftige Sunderland-fans se det syn, der har været kendetegnende for mange hjemmekampe i det seneste år. Desillusionerede Sunderland-fans blandt de 27.909 tilskuere udvandrer i bunker - overbevist om, at selv om der er tid nok tilbage og det ikke er mange år siden Sunderland få minutter vendte et sikkert 0-2 nederlag til 2-2 mod selveste Liverpool, så er slaget mod Ipswich tabt. Det viser det sig også at være.
Roland Conrad Rasmussen med fru Henny ved sin side.
Med vennerne på Stadium of Light
Men de fleste af dem vender helt sikkert tilbage, når Sunderland spiller den næste hjemmekamp 17. februar mod Brentford. En af dem er Roland Conrad Rasmussen, der i en alder af 63 har realiseret det, der må være livsdrømmen for enhver fodbold-fan med en veneration for engelsk fodbold. Han har købt sæsonkort til Stadium of Light, og er flyttet til Sunderland i en periode. Han bor i en lille lejlighed uden tv, internet-forbindelsen må han til et lokalt bibliotek for at få - men han er blevet en del af en helt specielle fankultur i Sunderland, hvor en vis portion galgenhumor er nødvendig i disse tider, hvor Sunderland hænger uhjælpeligt fast på næstsidstepladsen i Championship.
- Bagefter på pub med min sidekammerat John fra stadion. Jeg havde lovet øl til ham og hans kammerater, når jeg havde set Sunderland vinde på SOL (Stadium Of Light, red.). Nu var det afregning på pubben, der hedder The Victory. Navnet har vi grinet meget af hele sæsonen, men i dag var dagen, skriver Roland, der af private omstændigheder var forhindret i at komme til kampen mod Fulham, om 1-0 sejren over Hull. Ham vender vi helt sikkert tilbage til i kommende kapitler af denne blog.
EPILOG
Dagen efter nederlaget til Ipswich får den tidligere Sunderland-topscorer Jermain Defoe en besked, der varmer hjerterne hos de fleste Sunderland-fans i en ellers kold tid.
BBC kan fortælle at Defoe vil blive udnævnt til Årets Personlighed af sammenslutningen af sportsjournalister i det nordøstlige England. Prisen vil blive uddelt sammen med en hæder fra en velgørenhedsfond stiftet i den nu afdøde tidligere engelske landstræner Bobby Robsons navn, som går til sportsfolk, der bruger deres position i fodboldsporten til at gavne samfundet.
Og det har Jermain Defoe gjort gennem sit helt specielle venskab med den kun seks-årige Sunderland-fan Bradley Lowery, der døde i juli sidste år af en meget sjælden kræftsygdom. Billederne af Defoe med en forventningsfuld og smilende Bradley Lowery, der selv om han er bleg og tynd og har mistet alt sit hår som følge af kemoterapi, ligner Englands lykkeligste lille dreng i selskab med sin fodboldhelt, har smeltet hjerterne hos de fleste og mindet alle om, at der er vigtigere ting i fodbold og i livet end om man rykker op eller ned.
Topfoto: Getty Images
Christian Krabbe Barfoed har skrevet om Sunderland siden Mediano så dagens lys. Du kan læse alle de andre kapitler her:
