MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Løn og loyalitet og naboens frikadeller

Fodboldministeriet: Løn og loyalitet og naboens frikadeller

Er det OK at rive kontrakten over, hvis ens klub ikke kan leve op til forpligtigelserne? Kan man smage forskel på islandske og danske kondivand? Kan voksne bære leopard-flyverdragt? Og får Fodboldministeriet plads på BF Sydhavnens trøje nr. 2? Ugens podcast giver svarene.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Igen daler sneen ned uden for studiet, når Landsholds-Lars, Producer-Sture og Wolny mødes. Det suger den sidste lille chance for godt humør ud af podcasten. På trods af, at en af verdens bedste lyttere har været forbi med selvimporterede islandske kondivand, som tvinger de tre ud i en blindsmagning op mod Wolnys medbragte danske af slagsen.

Den dobbelte dosis kommer i den grad til gavn for at skylle dagens emne ned, hvor de tre kaster sig ud i en snak om, om det er OK, at spillere smutter fra en klub, der er i økonomiske problemer, og lader holdkammerater og fans i stikken, fordi de selv har en mulighed for at skifte gratis til en rival. Som faste medlemmer af verdens bedste lyttere ved, så er der intet, der kan få temperamenterne i kog hos især Landshold-Lars og Wolny, som en snak om kontrakter og brud af selvsamme. Men mødes de for en gangs skyld på spillernes side af problemet denne gang?

I Landsholds-Lars quiz’en er Wolny ved at sætte den farligste føring af alle over styr. Denne gang presses han af Jacobsens evner overfor et stopur, som Producer-Sture styrer med hård hånd.

I Roulette-runden kæmpes der ikke kun for at bevare starten på en god stime og den fortsatte jagt på at sende så mange af Leo Vegas’ penge ud til lytternes fodboldformål som muligt. Denne gang har drengene en ekstra motivation, da de kan gøre sig fortjente til en plads på maven af trøje nr. 2 på et fodboldhold.

Lytternes spørgsmål bringer os forbi snyd med hjørnespark, som Landsholds-Lars vidst selv har praktiseret lidt for mange gange i karrieren, hvad Jacobsen gerne ville være som stor og landsholdsspilleres skjulte talenter uden for fodbolden.

Claus Bo Larsen anekdoterne fortsætter naturligvis i Legende News. Og hvis du gerne vil høre, hvordan den fynske verdensmand fik fuldstændigt styr på den svenske gnavpot Tobias Linderoth, så er det ikke i denne uge, du skal gå glip af podcasten.

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er sponsoreret af Faxe Kondi og LeoVegas.

Husk at du hver fredag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano Superliga: "De klubber, der nu klager over strukturen er også nødt til at spørge sig selv, hvem der fik sin vilje, da de vedtog den"

Mediano Superliga: "De klubber, der nu klager over strukturen er også nødt til at spørge sig selv, hvem der fik sin vilje, da de vedtog den"

Besøg fra de nye kolleger ovre i håndbold-værkstedet

Besøg fra de nye kolleger ovre i håndbold-værkstedet