Patrick Mtiliga om at finde hjem i Holland og om at stoppe (også på Landsholdet)
Hvad oplevede Patrick Mtiliga på sin vej fra B93, hvor han spillede sammen med Kasper Hjulmand, til Holland, spisesedlerne og tilbage til Danmark, FC Nordsjælland og Hjulmand? Det fortæller han om i denne podcast.
Af Sture Sandø
Efter 12 år i udlandet vendte Patrick Mtiliga hjem til Danmark, selvom det ikke var et stort personligt ønske. Men hvorfor var årene i Holland og senere Spanien så definerede og vigtige for Mtiliga, der på mange måder var en anderledes type fodboldspiller end de fleste?
I dette interview ser Patrick Mtiliga tilbage på sin karriere og den fodboldverden, han i mange år var en del af. Han fortæller om at finde sit andet hjem i Holland, hvor han kom til som 18-årig for så at blive i 10 år. Om skiftet til La Liga og om at få brækket næsen af Christiano Ronaldo.
Mtiliga fortæller om den svære beslutning at vende tilbage til Danmark, hvor den umiddelbare sportslige succes i FC Nordsjælland med bland andet et dansk mesterskab faktisk var den værste periode rent personligt.
Og så tager han os med igennem hele forløbet omkring bruddet med Morten Olsen og Landsholdet, hvor han aldrig kom til at føle sig hjemme.
Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold i 2018 er Arbejdernes Landsbank. Det gælder hele Superligaen, alt om 1. division og de øvrige rækker, det danske landshold og vores Mediano Specials om dansk fodbold, og så er Arbejdernes Landsbank partner, når vi kommer til VM i fodbold lige om lidt.
Det er i kraft af samarbejdet med Arbejdernes Landbank, at vi kan lave masser af originalt indhold om blandt andet Superligaen.
For god ordens skyld: Arbejdernes Landsbank har ikke indflydelse på indholdet. Det er ikke skjult reklame. Vi er faktisk stolte af vores partnere på Mediano. Denne udsendelse er naturligvis også sponsoreret af Arbejdernes Landsbank.
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images