Mediano Superliga: Magtdemonstration i Aalborg, drama i Parken og Sorteper flytter hånd i bunden
Podcast: Her er så hele to udsendelser om påskens Superliga-kampe - en om mesterskabsspillet og en om kvalifikationsspillet. I studiet er Francis Dickoh og Kristian Mørch Rasmussen.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og af Oddset.
Så fik vi slutspillet sat igang i den anden version af den stadigvæk forholdsvis nye Superliga-struktur. Oppe i mesterskabsspillet leverede Brøndby en magtdemonstration i Aalborg på en normal svær udebane, mens FC København i et medrivende drama åbnede døren til medaljekampen.
Og nede i den lidt tungere ende i kvalifikationsspillet vendte AGF et truende nederlag til sejr, mens Silkeborg omvendt gik fra livgivende tre points mod Helsingør til et overraskende nederlag.
I studiet er tidligere professionel fodboldspiller Francis Dickoh og cheftræner for det kvindelige U17-landshold Kristian Mørch Rasmussen.
Du kan høre udsendelsen om mesterskabsspillet her:
Her kan du også høre diskussioner om:
- Er det kun FC Nordsjælland, der skal kigge sig over skulderen, når FC København nu har vundet seks kampe på stribe?
- Lægger det pres på det hold, der spiller sidst, når Brøndby og FC Midtjylland som i denne og næste runde spiller på forskellige dage?
- Hvilken rolle kommer hold som AaB og AC Horsens til at spille i mesterskasspillet?
- Og mange flere emner.
Her også udsendelsen om kvalifikationsspillet. I resten af foråret deler vi Superligaen op i to selvstændige udsendelser, så man kan vælge, hvor man finder mest relevans i forhold til favorithold - eller allerbedst vælge at høre begge udsendelser. Du kan høre udsendelsen om kvalifikationsspillet her:
I udsendelsen om kvalifikationsspillet kan du høre om:
- Hvad har OB at spille for - og peger det frem mod næste skridt i Kent Nielsens epoke?
- Kan Claus Nørgaard komme under pres i SønderjyskE?
- Hvad betyder Tobias Sana for AGFs spil og hvem passer han bedst sammen med?
- Skal Silkeborg være bekymrede før kampen mod AGF?
- Og hvorfor ligner Lyngby pludselig en nedrykker?
- Og hvor meget skal man i det hele taget kigge mod 1. division?
Se eventuelt også vores video.analyse af FC Midtjyllands spil - lavet før påskens kampe. Det er Lyngby-træner Jonathan Hartmann, der er i studiet:
Og her analyserer Jonathan Hartmann Brøndbys spil - vi gør opmærksom på, at der er en fejl på lydfilen i den sidste del af analysen:
Udsendelsen her er sponsoreret af Medianos faste Superliga-partner Oddset og vores partner på Superligaen, Arbejdernes Landsbank. Sidstnævnte er med ombord på en lang række udsendelser i 2018.
Arbejdernes Landsbank er partner på alt, der gælder Superligaen, alt om 1. division og de øvrige rækker, det danske landshold og vores Mediano Specials om dansk fodbold, og så er Arbejdernes Landsbank partner, når vi kommer til VM i fodbold.
Det er i kraft af samarbejdet med Arbejdernes Landbank og Oddset, at vi kan lave masser af originalt indhold om blandt andet Superligaen.
For god ordens skyld: Arbejdernes Landsbank og Oddset har ikke indflydelse på indholdet. Det er ikke skjult reklame. Vi er faktisk stolte af vores partnere på Mediano. Uden partnere, intet Mediano. Det er vores model.
Foto: Jan Christensen/Getty Images