MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

VM Special # 3: Kan Uruguay og Colombia overraske? Vi sætter latinamerika under lup

VM Special # 3: Kan Uruguay og Colombia overraske? Vi sætter latinamerika under lup

VM Special: Kan Uruguay og Colombia måske overraske ved VM, hvis deres stjerner funkler, og hvad er i det hele taget en overraskelse for dem? Vi ser nærmere på de latinamerikansk lande ved VM, minus Brasilien og Argentina. Dem finder I i en anden udsendelse.  

Af Adam Møller Gomaa

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank, der er Medianos hovedpartnere på VM i fodbold. I kraft af samarbejdet med dem kan vi lave mere end 50 udsendelser om VM.

Uruguay råder over to af verdens bedste angribere i Barcelonas Luis Suarez og PSGs Edinson Cavani, og de to kan sagtens skyde Uruguay langt ved VM. Cavani blev topscorer i den sydamerikanske VM kvalifikation, og begge bombere kommer ind til VM med mål i støvlerne. Også i Colombia er der store forventninger, ikke mindst til James Rodriguez, som blev topscorer ved VM i Brasilien i 2014, og igen denne gang rammer VM i storform. Måske kan Uruguay og Colombia overraske ved dette VM, men så er spørgsmålet, om det overhovedet er en overraskelse, hvis de slår en stor europæisk nation ud. 

Her i Medianos VM Special om de latinamerikanske lande går vi altså tæt på Uruguay og Colombia, men vi sætter også fokus på Danmarks modstander fra Peru og på de tre nationer fra den nordamerikanske kvalifikation, Mexico, Costa Rica og Panama.  

I ekspertpanelet sidder to kloge fodboldhoveder, journalisterne Arnela Muminovic, som har rejst i det meste af Latinamerika, og Morten Glinvad, der netop er hjemvendt fra Peru, som klæder jer godt på med viden om de latinamerikanske fodboldnationer ved VM.  

Du kan høre hele udsendelsen her:

**Udsendelsen er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank** Her i Medianos VM Special om de latinamerikanske nationer ved VM (minus Brasilien og Argentina) går vi tæt på Uruguay og Colombia, og diskuterer, om de kan overraske ved VM, hvis deres stjerner funkler. Vi sætter også fokus på Danmarks modstander fra Peru og på de tre nationer, som kom med fra den nordamerikanske kvalifkation, Mexico, Costa Rica og Panama. I ekspertpanelet sidder to kloge fodboldhoveder, journalisterne Arnela Muminovic og Morten Glinvad, som klæder jer godt på i forhold til de latinamerikanske fodboldnationer ved VM. Vært: Adam Møller Gomaa

Hør også vores allerførste VM-udsendelse, hvor Benjamin Leander og Jonas Hebo Rasmussen kigger på de største VM-favoritter, herunder Brasilien og Argentina. Det er derfor, at de to store sydamerikanske mandskaber ikke er med i denne udsendelse. 

VM Special om favoritterne finder du her:

Hør også vores særlige tema-udsendelse om Rusland som værtsland og perspektiverne for og bag dette værtsskab:

I denne udsendelse, om de syd- og mellemamerikanske hold, kan du blandt andet høre eksperternes vurdering af:

  • Hvem der er de største favoritter til at vinde VM.
  • Hvem fodboldgale befolkningen er i Peru. 
  • Hvor store forhåbninger, man har i Peru om at gå videre på bekostning af Danmark.
  • Hvem stjernerne er for Peru.
  • Hvor afhængige Uruguay er af Luis Suarez og Edinson Cavani. 
  • Om Luis Suarez kan blive VM topscorer. 
  • Hvor Uruguays svage punkter er. 
  • Om Colombia er blevet bedre, siden de nåede kvartfinalen ved VM for fire år siden. 
  • Hvilke forventninger de har til Mexico, og hvad nøglekampen bliver for dem. 
  • Om vi kan forvente et mexicansk landshold, som graver sig ned.
  • Hvor afhængige Mexico er af Javier Hernandez. 
  • Om Costa Rica igen kan tage fusen på hele verden og komme i kvartfinalen. 
  • Hvad succeskriteriet vil være for Panama ved dette VM. 

Rækkefølgende for gennemgangen i denne udsendelse er:

  • Peru
  • Uruguay
  • Colombia
  • Mexico
  • Costa Rica
  • Panama

Senere vil vi kigge på VMs mulige profiler og topscorere. Vi vil kigge på outsidere, og så vil vi selvfølgelig lave endnu dybere særudsendelser om hver af de store lande og meget, meget mere.

Mediano satser på at lave mere end 75 timers VM-dækning. Vi sender mere end 50 udsendelser. Op til og under VM sender vi 40 morgener i træk et fast VM-show. 

Glæd dig blandt andet til:

  • En udsendelse på hver af de store favoritter, hvor vi prøver at bore os ned i lande som Brasilien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Argentina og så måske England, fordi det altid er et spændende fodboldland.
  • Udsendelser om verdensdelene, hvor vi prøver at finde eksperter på Asien, Afrika, etc.
  • Mindst to udsendelser om Rusland som værtsland.
  • En masse indhold om Danmark og Danmarks pulje.
  • En udsendelse HVER morgen i 40 dage i træk – optaget cirka kl. 8 hver morgen.
  • Masser af Bootroom-analyser på Youtube.
  • Artikler, blogs og analyser på Mediano.nu.
  • Og formentlig noget mere...

Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.

Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.

Så stor tak til vores lyttere. En stor tak til vores partnere. Uden jer var der intet Mediano.

Rigtig god fornøjelse med VM.

Odd.st/mediano

Foto: Getty Images/Elsa

VM Special # 4: Fokus på Danmark 44 dage før første kamp

VM Special # 4: Fokus på Danmark 44 dage før første kamp

Den store weekend-optakt til derby, nedryknings-drama og oprykningsslutspurt til Superligaen

Den store weekend-optakt til derby, nedryknings-drama og oprykningsslutspurt til Superligaen