MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

VM Special # 31: Når man kan vinde med sådan et spil, så kan det blive et spændende VM

VM Special # 31: Når man kan vinde med sådan et spil, så kan det blive et spændende VM

Podcast: Danmark fik en resultatmæssig perfekt start på VM, men spillemæssigt var det meget lidt imponerende. 1-0 over Peru er dog et udgangspunkt, der giver løfter om, at også spillet kan komme med.

Af Peter Brüchmann

VM på Mediano er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Oddset. Når der optræder odds i vores udsendelser, stammer disse fra Oddset.

Yussuf Poulsen blev matchvinder i Danmarks første VM-kamp mod Peru. 1-0 til Danmark, en rigtig god VM-start i puljens måske vigtigste kamp for det danske hold og dermed et godt afsæt for de kommende kampe.

Det taler vi om i denne søndags-udsendelse, hvor fodboldtræner i Lyngby Boldklub og analytiker på Mediano, Jonathan Hartmann, er i studiet med tidligere landsholdsspiller for Ghana, Francis Dickoh.

  • Vandt Danmark uden egentlig at fortjene det?
  • Hvor glad skal man være for, at Danmark nu ikke har tabt i 16 landskampe og at der nu ikke er scoret mod Danmark i fem landskampe i 2018?
  • Og hvor bekymret skal man omvendt være over, at det danske offensiv ikke skaber chancer eller formår at sætte angriberne i scene?

Det kan du høre en masse om i denne podcast, hvor vi kun analyserer Danmark-Peru og de videre perspektiver i VMs gruppe C, hvor Frankrig og Australien er de øvrige hold.

Hør hele udsendelsen her:

VM på Mediano er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Oddset. Hvis du hører odds i udsendelsen, er de valgt af Mediano, men stammer fra Oddset Danmark slog Peru 1-0. Fortjent? Imponerende? Og hvad skal ændres frem mod næste kamp mod Frankrig? Her analyserer tidligere fodboldspiller Francis Dickoh og fodboldtræner Jonathan Hartmann - to af Medianos faste eksperter - den danske indsats. Hvad gik godt? Hvad lykkedes ikke? Hvorfor? Og hvad siger data bag præstationerne? Vært: Peter Brüchmann

Her kan du også høre diskussioner om:

  • Hvordan påvirker VAR-systemet VM-slutrundens kampe?
  • Hvilke spørgsmål er der omkring det danske hold og de næste kampe?
  • Hvad betyder det, at William Kvist ikke kan spille de kommende kampe på grund af et brækket ribben?
  • Er Pione Sisto og Nicolai Jørgensens positioner til diskussion?
  • Og hvor meget betyder Kasper Schmeichel som en faktor på det danske hold?

Hør også vores søndags morgenshow med fokus på lørdagens øvrige kampe og optakt til søndagens kampe:

Eller hør vores special-udsendelse kun om Danmarks næste modstander Australien, hvor Morten Glinvad har besøg af Thomas 'TK' Kristensen, der til daglig spiller i Brisbane:

Udsendelsen er en del af Medianos store VM-forløb.  Der ligger allerede derude portræt-udsendelser om:

  • Argentina
  • Spanien
  • Tyskland
  • Brasiien
  • England
  • Frankrig
  • Kroatien og Serbien
  • Rusland som værtsland og VM-arrangør

Hvis I lyttere vil gøre os en kæmpe- kæmpestor tjeneste, så fortæl dine venner, dine holdkammerater, dine kolleger eller din far, onkel eller kusine om os. Upload et billed af en ny lytter, der hører Mediano for første gang, og så er du med i en konkurrence om et eller andet. Vi skal nok nå at finde en præmie inden VM-finalen. Men vi knokler med mere end 60 udsendelser for, at flere kan lære os at kende under VM.

Mediano satser på at lave mere end 75 timers VM-dækning. Vi sender mere end 60 udsendelser. Så følg med hele vejen til finalen - og måske et par dage mere.

Find også alt det, vi allerede har lavet ude i dit feed:

  • En udsendelse på verdensdelene:
    • Sydamerika
    • Afrika
    • Asien
  • En udsendelse om Putin, Mutko og Rusland
  • Et portræt af Danmarks næste VM-modstander Australien
  • Bud på VMs store favoritter og en samlet analyse af dem
  • Bud på VMs store profiler og mulige topscorere
  • En masse indhold om Danmark

Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.

Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.

Så stor tak til vores lyttere. En stor tak til vores partnere. Uden jer var der intet Mediano.

Rigtig god fornøjelse med VM.

Foto: Getty Images/Clive Mason

VM Special # 32: Tamme tyskere, blandede brasilianske bolsjer og fremkig mod mandag

VM Special # 32: Tamme tyskere, blandede brasilianske bolsjer og fremkig mod mandag

VM Special # 30: Da Hannes fra Randers tog sig af Lionel fra Barcelona

VM Special # 30: Da Hannes fra Randers tog sig af Lionel fra Barcelona