VM Special # 14 - Farvel til Bendtner og Bjelland, goddag til en meget beskeden VM-feber
Podcast: Åge Hareide har sendt Nicklas Bendtner, Andreas Bjelland, Mike Jensen og Peter Ankersen hjem og fundet sine 23 VM-spillere. Dem vurderer Francis Dickoh og Jonas Hebo Rasmussen her.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset og af Arbejdernes Landsbank
Hvad har Danmark at bidrage med til VM i Rusland?
Er Danmark et af slutrundens grå elementer, som kun betyder noget for de, der kommer fra og holder med Åge Hareide og Jon Dahl Tomassons hold?
Der er scoret nul mål imod det danske forsvar i 2018 og holdet har ikke tabt i 14 kampe. Så er vi VMs mulige overraskelse og et foreløbigt uovervindeligt hold - eller bliver vi VMs småkedelige nullermænd?
Det vurderer Medianos fodbold-eksperter Francis Dickoh og Jonas Hebo Ramussen her. Dickoh er tidligere prof-spiller i Grækenland, Skotland, Holland, Belgien og Norge samt medaljevinder for tre forskellige klubber i Superligaen. Jonas Hebo Rasmussen er spiller for HIK i de danske divisioner og tidligere på kontrakt hos Arsenal i Premier League.
De vurderer her det danske hold efter, at vi har set Danmark i den næstsidste testkamp mod Sverige lørdag aften i Stockholm.
Du kan høre hele udsendelsen her:
Her kan du blandt andet høre og få svar på følgende spørgsmål:
- Hvor stort et problem er det, at Åge Hareide måtte sende de skadede Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland ud af truppen?
- Hvordan løser man problemet, at fire ud af fire forsvarsspillere risikerer at have højreben som det foretrukne? Og kan modstanderne drage fordel af dette?
- Fik vi de rette svar omkring f.eks. midtbanespiller William Kvist i landskampen mod Sverige?
- Hvad lærte Danmark af at spille en kamp, hvor Christian Eriksen - holdets ubetingede stjernespiller - ikke er til rådighed?
- Hvem skal score de danske mål efter et forår, hvor angrebet har haft problemer med både at skabe chancer og dermed også at score mål?
- Hvad mener panelet om Åge Hareides offentlige diskussion med den vragede La Liga-spiller Daniel Wass, som mange med kendskab til spansk fodbold undrer sig over, at der ikke er plads til i den danske trup?
- Og mange andre emner.
I udsendelsen nævnes en konkurrence om at forudse udfaldet af landskampen mellem Sverige og Danmark. Den er lavet i samarbejde med Danmarks nye netbutik rentefri.dk, hvor du kan få alt fra B&O højtalere, Apple-produkter over grill til robotstøvsugere. Vinderen af konkurrencen om at vinde en Libratone zipp-højtaler blev Mathias Nymann Nielsen fra Aarhus. Vinderen vil blive kontaktet direkte..
Mediano satser på at lave mere end 75 timers VM-dækning. Vi sender mere end 50 udsendelser. Op til og under VM sender vi 40 morgener i træk et fast VM-show.
Glæd dig blandt andet til:
- En udsendelse på hver af de store favoritter, hvor vi prøver at bore os ned i lande som Brasilien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Argentina og så måske England, fordi det altid er et spændende fodboldland.
- Udsendelser om de deltagende verdensdele.
- Mindst to udsendelser om Rusland som værtsland.
- En masse indhold om Danmark og Danmarks pulje.
- En udsendelse HVER morgen i 40 dage i træk – optaget cirka kl. 8 hver morgen.
- Masser af Bootroom-analyser på Youtube.
- Artikler, blogs og analyser på Mediano.nu.
- Og formentlig noget mere...
Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.
Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.
Så stor tak til vores lyttere. En stor tak til vores partnere. Uden jer var der intet Mediano.
Rigtig god fornøjelse med VM.
Foto: Getty Images/Nils Petter Nilsson