VM Special # 63: Football came home - men sensationen Kroatien er klar til VM-finalen
Podcast: I dagens udsendelse analyserer vi VM-semifinalen mellem England og Kroatien, hvor Kroatien for tredje gang måtte ud i forlænget spilletid og nu sensationelt står i VM-finalen. Medianos morgenhold består af Morten Nielsen og Jonas Hebo Rasmussen.
Af Adam Møller Gomaa
VM på Mediano er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Oddset. Når der optræder odds i vores udsendelser, stammer disse fra Oddset.
Det var et sandt drama, da England og Kroatien skulle afgøre, hvem der fortjente en plads i VM-finalen sammen med Frankrig. En tidlig engelsk dødboldsscoring blev udlignet i anden halvleg og således måtte Kroatien for tredje gang ud af tre mulige i forlænget spilletid efter at have spillet 1-1 i VMs knockoutfase.
Denne gang mente Mario Mandzukic dog, at det skulle afgøres før straffesparkene, så han afgjorde det hele i anden halvleg af den forlængede spilletid. Dermed skal Kroatien højst overraskende spille VM-finale, mens England endnu engang står slukørede tilbage efter en slutrunde.
Vi analyserer hele balladen i dette Morgenshow, som er vores VM Special nummer 63. Til slut runder vi af med et smugkig på finalen, som først spilles på søndag, og som vi får rig lejlighed til at varme op til de kommende dage.
Panelet i dagens udsendelse er midtbanespiller hos HIK med en fortid i Arsenal, Jonas Hebo Rasmussen og FC Roskilde-angriber med en fortid hos blandt andre Chelsea og en forkærlighed for England, Morten Nielsen.
Du kan høre dagens udsendelse her:
I dagens udsendelse kan du blandt andet høre om:
- Om slaget på midtbanen blev afgørende for kampens udfald.
- Om England er andet end dødbolde.
- Om de kroatiske spilleres erfaring spillede en rolle overfor et ungt engelsk hold.
- Om det var til at se, at kroaterne var trætte ovenpå 120 minutter mod Danmark og Rusland.
- Om England savner en playmaker.
- Og meget mere.
Udsendelsen om VMs anden semifinale er en del af Medianos store VM-forløb
Gå også på opdagelse i Medianos øvrige podcast om VM.
Der ligger masser af store portrætter på de enkelte lande. Vi anbefaler udsendelser, der stadig har stor aktualitet:
- VM Special # 8 om talentudvikling set med VM-briller
- VM Special # 10 - få styr på dit drømmehold
- VM Special # 19 - Rusland som værtsnation
- VM Special # 21 - Portræt af England under Southgate
- VM Special # 24 - Tæt på Kroatien, Serbien og Balkan
- VM Special # 28 - Portræt af Frankrig under Deschamps
Hvis I lyttere vil gøre os en kæmpe- kæmpestor tjeneste, så fortæl dine venner, dine holdkammerater, dine kolleger eller din far, onkel eller kusine om os. Vi knokler med mere end 70 udsendelser for, at flere kan lære os at kende under VM, og du kan hjælpe os!
Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.
Som vi siger i en af de seneste udsendelser:
- Uden lyttere - ingen partnere
- Uden partnere - intet Mediano
- Uden Mediano - ingen lyttere
- Fodbold er et relationelt spil. Det er det at lave podcast også.
Så tak til Oddset, Arbejdernes Landsbank og de øvrige partnere, der er eller har været med under VM.
Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.
Fortsat god fornøjelse med VM.
Foto: Getty Images/Dan Mullan