Troels Bech om Masterclass, ambitioner, efterslæb og Europa
Den første pokal i mange år kom i hus, men forløsningen er alligevel udeblevet, og europæisk deltagelse (sådan for alvor) ligger mange år tilbage. Men mange ting går alligevel den rigtige vej ifølge sportsdirektør i Brøndby IF, Troels Bech, der i denne samtale giver sit blik på tingenes tilstand i klubben netop nu.
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er optaget torsdag d. 9. august i Beograd, hvor Brøndby samme aften spiller imod Spartak Subotica. Mediano er inviteret med til Serbien af Brøndby på en ledig plads i et chartret fly, og vi har selv afholdt vores udgifter i Serbien.
Brøndby IF har tæt på maksimum point i Superligaen, og ser ud til at være kommet mere glidende fra start end de nærmeste konkurrenter. Det til trods for en stor udskiftning i spillertruppen. Men sæsonen er blot fire kampe gammel, og skulle Brøndby leve op til favoritværdigheden og slå serbiske Spartak Subotica ud over to kampe, så venter der stadig to playoff-kampe imod enten polske Lech Poznan eller Genk fra Belgien, der alt andet lige vil være en noget større mundfuld.
Klubben har i de seneste to år med Alexander Zorniger i spidsen været i to pokalfinaler og været tæt på mesterskabet, mens det stadig er mere end 10 år siden, at Brøndby har nået et europæisk gruppespil, hvilket må siges, at være en bet.
I denne udgave af Mediano Special går vi tæt på sportsdirektør i Brøndby IF, Troels Bech, der blandt andet fortæller om:
Hør også om:
- Betydningen af at komme med i Europa League-gruppespillet
- Sit arbejde med truppens sammensætning - blandt andet ud fra alder, nationalitet, og regionale tilhørsforhold
- Balancen mellem at skabe resultater på den korte bane og talentudvikle på samme tid
- Brøndby Masterclass og de store ændringer, der er sket i løbet af det seneste halve år
- De punkter, hvor Brøndby er foran den 8-årige 6.4-strategi og de punkter, hvor man stadig er efter
- Hvordan man kommer videre efter skuffelsen i sidste sæson, hvor mesterskabet gled Brøndby af hænde
- Købmandsskab og længden på kontrakter og de aftaler, der ikke nødvendigvis er nedfældet på papir
- Rollen som sportsdirektør kontra cheftræner og det, det indebærer at arbejde langsigtet
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images