Mediano La Liga: Rayos revival, en dansker indtager La Liga og månedens talent
Podcast: Årets første Mediano La Liga byder på opsamling på den seneste La Liga-måned, og så kommer vi forbi blandt andet Martin Braithwaites flyvende start i Leganés, Villarreals synkende skude og Copa del Rey-miseren omkring Barcelonas Chumi.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Strive Sport.
Årets første Mediano La Liga sætter blandt andet fokus på nogle af de aktuelle spillerhandler, som har fundet sted her i januar, og så samler vi op på den seneste måneds resultater i La Liga og taler også "månedens talent", som er vores nye faste element, præsenteret af Medianos hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank.
Derudover forsøger vi at finde ud af, hvad der er op og ned i Chumi-miseren, hvor Barcelona brugte en spiller, som havde karantæne fra B-holdet - men fejlen blev indberettet for sent. Derfor fortsætter Barcelona i Copa del Rey.
I studiet er journalist og fodboldkommentator, Morten Glinvad, og journalist og tidligere vært på "Viva La Liga", Frederik Gernigon.
Du kan høre udsendelsen her:
Denne La Liga-podcast er sponseret af Strive Sport, og det er takket være dem, at vi kan give jer et La Liga-magasin hver måned. Sidste år var Mediano La Liga et ugentligt magasin, men fremover vil det overgå til at udkomme en gang om måneden.
Det er hos Strive Sport, at du kan se La Liga og Serie A fra og med denne sæson - nu også med danske kommentatorer på udvalgte kampe. Et abonnement koster 79 kr. om måneden, og faktisk kun cirka det halve, hvis man køber et års abonnement - og du kan også lægge ud med at prøve det hele gratis i en 7 dages periode.
Og for en god ordens skyld: Strive Sport har ingen indflydelse på indholdet. De er partnere, og dem er vi stolte af på Mediano. Uden partnere, intet Mediano. Det er vores model.
Foto: Getty Images/David Ramos