Her er Medianos nye magasin: Superliga for Voksne
Nyt magasin: Her tager Dan Hammer, Morten Glinvad og Peter Froulund et kig på Superligaen ud fra et strategisk og internationalt perspektiv. Hvor er ligaen stærk? Hvor har den problemer? Og hvordan ville udlandet se på den danske Superliga? Vi kalder det nye debat-format på Mediano for ‘Superliga for Voksne'
Af Peter Brüchmann
Her er Medianos nye fodboldmagasin, Superliga for Voksne, som du kan forvente at møde fire-fem gange i 2019. Her vil vi prøve det nye format af, lytte til jer, der hører med og prøve at finde ud af, hvad I synes er interessant og hvordan vi kan gøre Superliga for Voksne til en slags 2. sektion til det normale Mediano.
Titlen ’Superliga for Voksne’ refererer ikke bare til panelets alder – tre ud af fire er fyldt 50 – men også til, at vi har en ambition om, at det her program skal kunne noget andet, end hvad der ellers præger fodbolddebatten.
Vi ser det her som en tilføjelse til Mediano Superliga og Superliga Preview:
Lidt mere strategi - Lidt mere perspektiv.
Kald det en slags 2. sektion – til det normale Mediano for nu at bruge en gammeldags avis-terminologi. Vi kigger i det nye format på Superligaen med strategiske briller. Vi har et panel, der kan se det strategiske, det økonomiske og det overordnede.
Superliga for Voksne vil udkomme 4-5 gange i løbet af den resterende del af 2019. Herefter vil vi vurdere, om det skal være et månedsmagasin, et ugentligt debatprogram eller noget midt imellem. Vi vil ligeledes kigge på, om det er noget I gider at lytte med på og dermed, om vi kan være heldige at finde en sponsor, der vil stå sammen med Mediano som partner for det nye format.
Panelet til første udsendelse består af:
Dan Hammer, direktør i Royal Arena og tidligere direktør i Parken, Morten Glinvad, fodboldkommentator, skribent og forfatter samt Peter Froulund, branding- og marketingsdirektør i Arbejdernes Landsbank, der her springer ud som debattør.
Du kan høre den første udgave af Superliga for Voksne her:
Hør blandt andet om:
Superliga-strukturen - hvad har den givet og hvad er vi glade for at slippe af med?
Duopoler i Superligaens historie: Fra Brøndby og FCK over OB og FCK til nu FC Midtjylland og F.C. København.
Er duopoler og klar dominans godt eller skidt for ligaen
Hvad med Conference League - hvad vil det betyde?
Hvordan kan man sammenligne Superligaens interne styrkeforhold med det, vi kender fra de store Champions League-lande med meget faste top 3, top 4 eller måske top 6-felter?
Og meget andet.
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg