MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superligaens Største Øjeblikke: Falsk 9’er og fodboldromantik

Superligaens Største Øjeblikke: Falsk 9’er og fodboldromantik

Kasper Hjulmand blev beskyldt for at spille naivt og romantisk. Men som 2011/12-sæsonen skred frem stod det pludselig klart, at hans FC Nordsjælland hold højest overraskende var ved at tage en seriøs kamp op mod Superligaens mastodont FC København.

Af Anders Ryehauge

Op til sæsonen 2011/2012 befandt den danske Superliga sig i lidt af et limbo. De seneste tre sæsoner havde alle haft samme medaljefordeling: bronze til Brøndby, sølv til OB og guld til FCK. I den sidste af dem havde Københavnerne tilmed vundet med hele 26 point ned til nærmeste forfølger. Med fem mesterskaber på seks sæsoner var de i en klasse for sig. 

Der var derfor ikke meget, der tydede på, at nogen skulle vippe dem af pinden - og slet ikke FC Nordsjælland, der med møje og besvær havde slæbt sig i sikkerhed for nedrykningsstregen de forgangne sæsoner. 

I Farum-klubben havde Morten Wieghorst takket af efter fem sæsoner ved roret, og i stedet var deres ‘First Team Coach’ - en ung mand ved navn Kasper Hjulmand - blevet forfremmet. Nogle år forinden havde han taget Lyngby med op i Superligaen, men var røget ned igen med et brag. Dengang var han blevet beskyldt for at spille alt for naivt og romantisk, og det var de samme beskyldninger, der hurtigt føg i hans retning i FC Nordsjælland.

For Kasper Hjulmand mente, at man kunne gøre tingene på en anden måde, end de var set før i dansk fodbold. At man kunne have en boldspillende målmand og offensive backs. At man kunne forvandle en 35-årig Nicolai Stokholm til en Busquets-agtig spilfordeler. At man kunne spille med falsk nier.

Som sæsonen skred frem, skulle det vise sig, at Hjulmand og Nordsjælland havde fat i den lange ende. Det kom ikke mindst til udtryk i en kamp i efteråret i Parken mod førerholdet og forhåndsfavoritterne FCK. Der var noget under opsejlning. Men at de ligefrem skulle kunne snuppe guldmedaljerne? Det troede ingen på.

Bortset fra i Farum.

Historien om det højest overraskende mesterskab fortælles af Nicolai Stokholm, Søren Christensen, Patrick Mtiliga, Andreas Laudrup og Kasper Hjulmand.

Rigtig god fornøjelse.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

MedianoQ: Dansk CL-exit, FCN mod Brøndby og landsholdets sejrsstime

MedianoQ: Dansk CL-exit, FCN mod Brøndby og landsholdets sejrsstime

Mediano 2. division: FA 2000 - Den nye dreng i klassen

Mediano 2. division: FA 2000 - Den nye dreng i klassen