Mediano Legends: Gabriel Batistuta
Podcast: Her serverer Mediano endnu et afsnit i serien, Mediano Legends, hvor vi portrætter historiens største spillere og personligheder. Denne gang handler det om Fiorentina-legenden, Gabriel Batistuta.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen i denne artikel er sponseret af Sortesokker.dk.
Argentinas største fodboldhelt i 80’erne hedder Diego Maradona. Og i 00’erne og 10’erne hedder han Lionel Messi. Men 90’erne tilhørte Gabriel Batistuta.
Vi er klar med endnu et afsnit af Mediano Legends, som er programserien, hvor vi tegner portrætter af nogle af fodboldens største legender og personligheder. Og denne gang går vi altså tæt på Batigol.
Vi portrætterer den argentinske legende, der nærmest lignede selve Jesus Kristus med det lange hår, som fløj rundt, når der skulle jubles over en scoring. Og det skulle der ofte.
Vært, Adam Møller Gomaa, får selskab i studiet af Christian Lund, som har været Fiorentina-fan siden starten af 90’erne, hvor han havde Batistuta-plakater hængende på drengeværelset og Karsten Krogh, som har kommenteret italiensk fodbold i 15 år og altid har haft en særlig plads i hjertet forbeholdt Fiorentina og Batistuta.
Du kan høre udsendelsen her:
En stor tak til Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank, som er kanalpartner på Mediano Magasinet, hvor alle Mediano Legends-udsendelserne kommer.
Og ikke mindst en stor tak til sortesokker.dk, som du også hørte fra undervejs i udsendelsen. Det er dem, der gør det muligt for Mediano at lave vores Legends-udsendelser.
Når du besøger Sorte Sokker og bruger koden “Mediano” får du oven i købet 20 procent rabat.
Foto: Getty Images