Mediano Superliga: Var AaB's nederlag værre end OB's?
FCK spillede en pres-bal til Midtjylland, der skal forsøge at holde fast i toppen, top 6-kapløbet blev intensiveret, og bundholdene tog point. Det er overskrifterne i gennemgangen af runde 21.
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er sponseret af Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank. Oddset er bettingpartner.
Med runde 21 fik vi endelig sat foråret i Superligaen i gang. Og det blev både med brag, hattrick, baner af alle kvaliteter og masser af nerve.
Simon Hedlund viste sig flot frem i Brøndby-trøjen i en kamp, hvor FC Nordsjælland må føle, at de sagtens kunne have fået alle tre point. Robert Skov sprudlede langt fra i det åbne spil i Parken, men når bolden lå stille for hans fødder, var der ikke meget at gøre for Sten Grytebust i OB-målet. AGF og Randers kom flot fra land, mens EfB og AaB fik nogle bekymrende forårsdebuter.
I denne gennemgang tager U17-pigelandstræner, Kristian Mørch, og vært på ‘Det taktiske Værksted’ Rasmus Monnerup favntag med alle weekendens seks kamp efter en optakt til mandagskampen.
Kampene bliver gennemgået på følgende tidspunkter i udsendelsen:
VEN - FCM: 1:50
AGF - EfB: 10:20
VB - SJE: 23:35
HOB - ACH: 33:31
AaB - RFC: 47:05
FCN - BIF: 57:39
FCK - OB: 1:17:40
I udsendelsen nævnes en Mediano Sócrates-artikel om FC Nordsjællands syn på fodboldopdragelse - den finder du lige HER.
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images