Mediano Superliga: "... og så kan de jo selv afgøre det."
Tre røde kort i én kamp for første gang i 22 år og 29 gule kort i rundens første seks kampe er naturligvis med til at sætte sit præg på dagens udsendelse, der som altid kommer hele vejen rundt om runden.
Af Sture Sandø
Udsendelsen i denne artikel har Arbejdernes Landsbank som hovedpartner. Der optræder sponsorerede elementer fra bettingpartner på Superligaen, Oddset.
Opsigtsvækkende mange gule og røde kort kom til at præge store dele af weekendens seks Superligakampe - især i Aarhus var udvisningerne billigt til salg. De i alt 29 gule og fem røde kort kommer således også til at fylde i dagens Superliga-gennemgang, for de blev afgørende og ændrede kampenes forløb. Og dog for hvor meget profiterede holdene i overtal egentlig?
Panelet der gennemgår hele 23. spillerunde består af tidligere elitedommer Benjamin Leander og Rasmus Monnerup, der har en trænerfortid i blandt andet FC Roskilde. De vender alt fra Riddersholms tredje nederlag på stribe, over Vendsyssels chancer i Parken mandag aften til Randers FC’s fine præstationer i foråret, der dog blot har kastet tre point af sig.
Og så kårer Leander og Monnerup for første gang ‘Månedens Talent’ her på Mediano i samarbejde med Arbejdernes Landsbank. Der er et par oplagte kandidater til den titel, men valget vil måske alligevel overraske en enkelt eller to.
I udsendelsen gennemgås kampene på følgende tidspunkter:
FCK - VEN: 02:55
AaB - SJE: 13:23
VB - FCN: 38:22
HOB - EfB: 53:18
ACH - OB: 1:12:30
AGF - FCM: 1:28:56
Månedens talent: 1:56:25
BIF - RFC: 2:04:15
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images