Bold & Bøger: Bliv klar til litteraturens Champions League-finale
Bold & Bøger: Årets tredje afsnit af fodboldpodcasten Bold & Bøger tager udgangspunkt i Champions League-finalen 1. juni. Journalisterne Sebastian Stanbury og Martin Davidsen gennemgår, hvilke bøger man skal læse for at blive klogere på årets finaleklubber og for at komme i den rette stemning til en stor, europæisk finale.
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af forlaget Peoples Press og bogen ‘Åge Indefra’ skrevet af Arild Stavrum.
For tredje måned i træk bringer Mediano et afsnit af Bold & Bøger, der tager den bedste fodboldlitteratur under lup og via mikrofonerne bringer den ind i dine høretelefoner. Bag Bold & Bøger står Martin Davidsen og Sebastian Stanbury, der startede podcasten i 2016, og som fra i år udgiver den i Mediano-regi. Maj måneds udsendelse er en anderledes optakt til årets Champions League-finale.
Du kan høre hele den nye udsendelse her - eller find den i Mediano Magasinet:
De to journalister varmer op til finalen den 1. juni ved at gennemgå nogle af de bedste bøger om Tottenham og Liverpool, se nærmere på interessante biografier om de to holds trænere, anbefale udgivelser om magien i de europæiske turneringer og om tidligere tiders storhold og sidst, men ikke mindst, fortælle om to bøger om et emne, der kan afgøre finalen: Straffespark.
Desuden fortæller de som vanligt også, hvad de har læst siden sidst, og hvad de har tænkt sig at læse fremover.
Send dine kommentarer, forslag og anbefalinger til bb@mediano.nu, så vil redaktionen tage dem med i overvejelserne frem mod næste afsnit.
God lytning - god læsning.
Hør også udsendelsen om de mere historiske fodboldbøger og hvordan fodbolden - især i Danmark - var engang:
Foto: Getty Images