Mediano Data #1 - FCM; dødboldskongerne, der abdicerede
Mediano Lab: Så er der debut til Mediano Data, hvor fodboldstatistiker, Mediano-redaktør og stifter af Leandertal, Benjamin Leander, sammen med kompagnon Jeppe Rud Skak går på opdagelse i de mindre oplyste kroge af fodboldens uendelige dataverden.
AF BENJAMIN LEANDER
Podcasten i denne artikel er sponsoreret af Experian
Mediano Data kommer ikke med facitlister eller med løsningen på, hvordan man måler succes i tal eller grafer, men derimod med indspark, observationer og analyser fra de danske Superligastadions med afsæt i det smukke spil som det opleves visuelt, kombineret med statistisk opbakning på en række forskellige parametre.
I den første af 10 episoder sætter Mediano Data fokus på FC Midtjylland og holdets ufattelige styrke på dødbolde, herunder især hjørnespark i de to succesfulde sæsoner 2017/18 og 2018/19. Sæsoner, hvor midtjyderne hjemtog Superligaguld, Superligasølv og en pokaltitel, men også med fokus på en midtjysk klub i transition, hvor flere af de vigtigste spillere i dødboldskongeriet er abdiceret.
Du kan lytte til udsendelsen i dit podcast-feed, eller herunder i artiklen her:
Netop FC Midtjylland er også en væsentlig del af Experian Innovation Summit 2019, der afholdes 8. oktober på Hotel Crowne Plaza i København. Her er bestyrelsesformand Rasmus Ankersen nemlig et af hovednavnene til at tale ved arrangementet, hvor han sætter ord på, hvordan dataanalyser har forandret fodboldverdenen, og hvordan du kan benytte samme teknik til at udvikle virksomheden og slå dine konkurrenter.
TILMELD DIG EXPERIAN INNOVATION SUMMIT GRATIS HER
Vært: Benjamin Leander
Foto: Jan Christensen / FrontZone Sport
Hvis du vil vide mere om Mediano Data og samarbejdet med Experian, så tjek artiklen her