Bossword: CV og Palmå om salg, top 3 og Masterclass
Mediano Magasinet: Her er en Bossword-snak med de to direktører i Brøndby, Ole Palmå og Carsten V. Jensen. I en eksklusiv snak med Medianos chefredaktør Peter Brüchmann fortæller de om et underskud på næsten 80 mio. kroner, vejen væk fra problemerne og hvordan Brøndby igen skal kunne konkurrere med F.C. København.
Af Peter Brüchmann
Bossword er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank
Billedet i toppen af denne artikel illustrerer ganske fint, hvad der sker i Brøndby i disse uger, måneder og år:
F.C. København er linet op på den ene halvdel klar til kamp, Brøndbys fanbase er i den grad også klar til kamp og skriver på banneret om følgende: ‘Med ild i øjnene - til kamp for Brøndby IF’. På vej ind på banen går Brøndbys blanding af voksne 1. holdsspillere og børn med smag for fodbold.
Ikke at børn skal redde Brøndby, men der drejes fra granvoksne - og dyre - fodboldspillere til talenter, mere brug af egenudviklede spillere og et klart skift i retning af at skabe øget værdi. Skabe bedre forretning.
Det kan du høre meget mere om i denne udsendelse fra Mediano Magasinet, hvor Brøndbys to direktører, administrerende direktør Ole Palmå og fodbolddirektør Carsten V. Jensen, fortæller om ændringerne, om den kommende aktieemission og om fremtiden.
Udsendelsen er et led i serien Bossword, hvor der også tales ledelse i sportens verden.
Brøndby har som bekendt solgt klubbens topscorer og anfører, Kamil Wilczek, til Tyrkiet og klubbens vice-topscorer, Dominik Kaiser til Hannover 96. Tilsammen 25 af 37 mål fra efteråret. Og tager du Hany Mukhtar med, drejer det sig om mere end 70 procent af de 37 mål. Sabbi går til OB, ikke til Brøndby. Og man skriver ikke længere bare en ny check til Johan Larsson, fordi alle synes, han er vigtig.
Der synes faktisk at være mange roser til Brøndbys ledelse på den konto - også fra klubbens fans. Med et underskud på 75-79 mio. i 2019, kan alle godt se, at der nok skulle ske noget andet.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør blandt andet om:
Hvor langt skal Brøndbys sportslige budget ned for at skabe balance?
Hvilke poster skal op?
Hvad er Brøndbys hovedsponsorat værd?
Hvor mange K3'er er der i tilstandsrapporten på Brøndby lige nu?
Hvor langt bagefter er Brøndby Masterclass og hvad mangler man for at kunne konkurrere med de bedste?
Hvem er præmiecasen på en spiller, der har indbragt Brøndby stor værdi?
Og meget mere
Hør også Hammer & Brüchmann #14, som var en Brøndby Special med fokus på de markante signaler og nyheder fra Brøndby
Eller hør vores Superliga Preview fra denne uge, hvor der i udsendelsens første del var megen fokus på ændringerne på banen i Brøndby:
Mediano Magasinet er kanalen for det mest unikke Mediano-indhold. Det, der holder lidt længere. Det, du kan høre når som helst. Det, du kan høre igen.
Som en god bog.
Mediano Magasinet er også en kanal, der beviser, at kvalitets-indhold ikke behøver koste penge for lytteren eller brugeren. Kanalen er sponsoreret af Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank. Her er et overblik over, hvilket indhold du finder i Mediano Magasinet.
Og husk at abonnere på kanalen, så du altid når at fange nyt indhold.
Her er kanalen, hvis du vil abonnere via iTunes
Her kan du abonnere, hvis du hører dine podcast via Spotify
Her finder du Mediano Magasinet i PocketCast
Endelig: Her er Mediano Magasinet i Soundcloud
Og her en oversigt over de seneste udsendelser i kanalen:
Foto: Getty Images