Mediano Serie A - Dansk stjernestøv, AC Milans fald og Immobiles mål
Serie A blev i januar måned genstand for meget omtale herhjemme, da Christian Eriksen og Simon Kjær endte i hver sin del af Milano. Det fylder selvfølgelig en del i denne måneds udsendelse, ligesom andre aktuelle nyheder fra Serie A debatteres. AC Milan og Ciro Immobile kommer også under lup.
AF KENNETH HANSEN
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af sortesokker.dk
Danskerne strømmer til Serie A som aldrig før, og tidligere på ugen blev landsholdets største profil, Christian Eriksen, føjet til Antonio Contes projekt i Inter.
Landsholdets anfører Simon Kjær har ligeledes landet en aftale i modebyen over dem alle, hvor han nu danner frontfigur i omklædningsrummet med selveste Zlatan Ibrahimovic.
Hvad bliver danskernes nye roller, hvordan tegner fremtiden sig for AC Milan og kan Ciro Immobile slå målrekorden fra 2016, da Gonzalo Higuain nettede hele 36 gange?
Det, og meget mere, vendes i årets første snak fra Støvlelandet.
Kenneth Hansen er vært, og han har denne gang besøg af kommentator Karsten Krogh og glødende AC Milan-fan, Kim Kristensen.
Du kan høre hele udsendelsen her: