Mediano PL - Da Premier League gik i stykker
Podcast: Fjerde runde af 2020-2021-sæsonen vil gå over i historien som en de mest forbløffende nogensinde. Aston Villa-Liverpool 7-2 og Manchester United-Tottenham 1-6 er bare nogle af de resultater, som vi dykker ned i.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Xee og Samsung QLED TV.
Aston Villa bankede sent søndag aften Liverpool med 7-2, og det var vel at mærke lige efter, at vi havde været vidner til en tennissejr på 6-1 til Tottenham på Old Trafford.
Og så var det i øvrigt en spillerunde med flere andre opsigtsvækkende resultater, så mange spørgsmål melder sig, for der er i den grad gang i den i den bedste engelske række i denne sæson.
Panelet, som består af fodboldtræner, Rasmus Monnerup, og fodboldspiller i HIK, Jonas Hebo Rasmussen, analyserer og efterbehandler en fuldstændig vild spillerunde.
Du kan høre udsendelsen her:
Også i sæsonen 2020-2021 kan Mediano dække Premier League tæt takket være vores samarbejde med Xee, som er Yousees TV- og streamingkanal. Det er på Xee, at man kan se Premier League i denne sæson.
Kan man lide Mediano PL, skal man takke Xee, samt vores helt nye Premier League-partner, Samsung QLED TV. Du kan læse mere om det nye samarbejde med Samsung QLED TV lige her.
Det er de partnere, der sørger for, at vi her på Mediano kan give den fuld gas med Premier League-dækningen.
Vi taler i rækkefølge om:
Chelsea - Crystal Palace (00:09:00)
Everton - Brighton (00:17:10)
Leeds - Manchester City (00:24:00)
Newcastle - Burnley (00:37:30)
Southampton - West Bromwich (00:39:00)
Leicester - West Ham (00:40:00)
Arsenal - Sheffield United (00:47:00)
Wolverhampton - Fulham (00:55:00)
Manchester United - Tottenham (00:56:00)
Astons Villa - Liverpool (01:17:00)
Foto: Getty Images/Pool