MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano La Liga - Straffehattrick, klø til tyskerne og et mesterskab billigt til salg?

Mediano La Liga - Straffehattrick, klø til tyskerne og et mesterskab billigt til salg?

Hvor ofte hænder det, at en La Liga-spiller scorer tre gange fra ellevemeterpletten og bliver dette året, hvor hverken Real Madrid eller FC Barcelona rammer noget der ligner mesterskabsniveau? Det, og meget mere, taler vi om i denne udgave af Mediano La Liga, der også sætter fokus på Thomas Gravesens tid i Spanien.

AF KENNETH HANSEN

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af sortesokker.dk og én af Medianos nyeste partnere, e- og lydbogssiden Bookbeat.dk, hvor du i en kampagne kan få den første måned gratis via dette link: Bookbeat.

Der indgår desuden et sponsoreret element fra JustEat midt i udsendelsen.

(Foto: Angel Martinez / Getty Images).

Real Madrid og FC Barcelona ser ud til at fortsætte slingrekursen i denne sæson, hvorfor det er relevant at stille sig spørgsmålet: Bliver det i år, at hold som Atlético Madrid, Real Sociedad, Villarreal eller Sevilla kan vippe de to mastodonter af tronen og sikre sig et sjældent mesterskab?

Netop dette emne kommer til at fylde en del i novemberudgaven af Mediano La Liga, der også kigger nærmere på seneste nyt fra det spanske, hvor flere opsigtsvækkende historier har meldt sin ankomst i de seneste par uger.

Siden sidst har kaosklubben Valencia nemlig solgt Kondogbia til Atlético Madrid og besejret de forsvarende mestre fra Real Madrid med 4-1 efter tre straffesparksscoringer af midtbanespilleren Carlos Soler.

Kaos er der også i Tyskland efter Joachim Low og co. fodboldmæssige røvfuld i Nations League-gruppefinale. En kamp, som Spanien vandt med hele 6-0, stærkt hjulpet på vej af et hattrick af Ferran Torres - det første i en spansk landsholdstrøje siden 2013.

Af andre nyheder vender panelet Javier Mascheranos karrierestop, den nylige trænerrokade i trængte Celta Vigo, det forestående præsidentvalg i FC Barcelona, Sergio Ramos’ afbrændere for netop landsholdet samt tiki takaens død i La Liga.

I vores faste element Månedens La Liga-dansker skal vi forbi Kongeklubben i hovedstaden, mens vi ligeledes skal pege på Månedens La Liga-talent for kampene i oktober. En kåring, vi foretager i samarbejde med Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank.

Vanen tro er journalist, kommentator og forfatter Morten Glinvad, denne gang lettere hæs, ene mand i panelet, mens Kenneth Hansen er vært og står for lyden undervejs.

Husk, at du får 30 dages gratis læsning og lytning hos vores venner fra Bookbeat, hvis du benytter dig af linket: bookbeat.dk/mediano - så støtter du både Bookbeat, men også Mediano, så vi i fremtiden kan lave flere udsendelser fra La Liga.

Du finder udsendelsen om La Liga lige her:

Landshold Special - Den store status på det første halve år med Hjulmand som landstræner

Landshold Special - Den store status på det første halve år med Hjulmand som landstræner

PL Preview #9 - José mod Pep, topbrag på Anfield, de mange mesterskabsbejlere og Sheffield Uniteds store mulighed for sejr

PL Preview #9 - José mod Pep, topbrag på Anfield, de mange mesterskabsbejlere og Sheffield Uniteds store mulighed for sejr