Diego Armando Maradona 30.10. 1960 - 25.11. 2020
En hyldest: Diego Maradona døde torsdag. Vi har en række udsendelser på vej, men her er først den udsendelse, vi lavede for et lille års siden, hvor vi sammen med Klaus Berggreen og Morten Glinvad hyldede verdens måske største fodboldspiller. Adam Møller Gomaa er vært på udsendelsen og har indlæst en ny indledning og afslutning på vores hyldest.
Af Adam Møller Gomaa
Dette er artiklen fra, da vi offentliggjorde podcasten første gang.
Dette er Medianos portræt af én af de allerstørste spillere og mest kontroversielle personligheder, fodboldverdenen nogensinde har oplevet. Her er fortællingen om Diego Maradona.
Vi blev spurgt her på Mediano, hvorfor vi egentlig ikke har portrætteret Diego Maradona, når vi laver vores Legends-udsendelser. Og svaret er nok, hvis vi skal være helt ærlige, ærefrygt.
For hvordan laver man et portræt af en fodboldgud? Diego Maradona er måske den største legende af dem alle, så hvordan griber man dét an?
Vi har gjort vores bedste, så her får I portrættet af Diego Maradona. Det er en fortælling med kæmpe op- og nedture, og i virkeligheden er historien om Maradona nok mest af alt en tragedie.
Vært Adam Møller Gomaa har besøg af Morten Glinvad, som i sit journalistiske virke mødte den ældre udgave af Maradona for et par år siden og Klaus Berggreen, som har spillet overfor – og næsten sammen med - Diego Maradona, da de begge spillede i Italien i 80’erne.
De to herrer er med til at gøre os klogere på, hvem Maradona var.
Og på hvor Diego ender og Maradona begynder.
Du kan høre udsendelsen her:
Undervejs støder man på nogle klip, som er fra dokumentaren, ”Diego Maradona”.
En stor tak skal lyde til Angel Films, som er dem, der står bag udgivelsen af Maradona-filmen her i Danmark, og som velvilligt har hjulpet os i researchfasen.
Foto: Getty Images