Mediano Special - Diego Maradonas betydning for Serie A og Napoli
Her kan du blive klogere på Diego Maradonas tid i Napoli og Serie A, der indeholdte mesterskaber, håndslag med mafiaen, kokain i stride strømme og et kedeligt punktum i Støvlelandet.
AF KENNETH HANSEN
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Bookbeat.dk, der har mere end 100.000 titler af både e- og lydbøger.
(Foto: Etsuo Hara / Getty Images).
Han tog, med sine egne ord, til Napoli for at få fred og ro efter en turbulent tid i FC Barcelona. Opholdet i Syditalien, der strakte sig over syv år, blev dog alt andet for Diego Armando Maradona, der nu ikke er iblandt os længere.
I denne udsendelse tager Karsten Krogh og Christian Nørgaard Larsen os tilbage i tiden. Til en tid, hvor udlændinge var noget ganske særligt i Europæisk fodbold, og til en tid hvor målene havde reel betydning og til en tid hvor femten frispark af samme spiller nødvendigvis ikke resulterede i en advarsel.
Diego Maradona og hans væsen blev hurtigt accepteret i Napoli, der på daværende tidspunkt blev omtalt som Italiens toilet. Gaderne var beskidte, arbejdsløsheden høj og i de dunkle nattetimer styrede Camorra’en, byens mafiaslæng, gaderne med hård hånd. Diego passede ind i byens fortælling med det samme, og Diego trængte til at være omdrejningspunktet efter en tid i Catalonien, hvor han aldrig følte sig hjemme.
Undervejs kan du også høre mere om mesterholdene i 1987 og 1990, måden hvorpå Maradona tilpassede sig den italienske spillestil og om det smertelige exit på bagsæden af en bil.
Vært: Kenneth Hansen.
Husk, at du får 30 dages gratis læsning og lytning hos vores venner fra Bookbeat, hvis du benytter dig af linket: bookbeat.dk/mediano - så støtter du både Bookbeat, men også Mediano, så vi i fremtiden kan lave flere udsendelser fra La Liga.
Du kan høre hele snakken om Maradonas tid i Støvlelandet lige her: