Mediano 1. division: Hvilke positive og negative indtryk står vi tilbage med efter et hektisk efterår?
Et meget hektisk efterår har kastet hele 16 runder i 1. division af sig. Her gør Monnerup og Dam status over de sidste treenhalv måned — hvem har skuffet, og hvem har imponeret?
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat
Der har været far over feltet i 1. division. Her er der både blevet afviklet 16 runder samt en række pokalkampe. Men facit er, at forhåndsfavoritterne ligger i top, mens de små (budgetter) Kolding og Skive har haft det svært i bunden. På mange måder et forudsigeligt scenarie — bortset fra Vendsyssel, der må siges at være en decideret skuffelse.
I denne udsendesle ser panelet tilbage på efteråret og gør status over indtrykkene, de sidder tilbage med — både de positive og de negative.
Panelet udgøres af P-licens-træner og tidligere cheftræner i 1. division Rasmus Monnerup og Steffen Dam, der foruden at være sportschef i FA 2000 også er spilekspert og podcaster med projektet Monetos, der både beskæftiger sig med dansk og international fodbold.
Lyt med og hør blandt andet deres vurdering af:
Hvor FC Helsingør er på vej hen
Topholdene Esbjerg og Viborgs spil på bolden
Silkeborgs (in)effektivitet
Vendsyssels kvaler
Hobros trup
Fremad Amagers top- og bundniveau
FC Fredericias rolle
Og meget, meget mere
Foto: Jan Christensen/Getty Images