Mediano Special om AGF-Brøndby og en udvisning, der kom til at fylde meget
Mediano Superliga 11. runde: AGF kravlede fra 8. pladsen op på den lune 4. plads med en 3-1 sejr over Brøndby. En kontroversiel udvisning af Morten Frendrup blev afgørende for kampen. Her analyserer vi den markante mandagskamp.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank
Det var rundens mest interessante kamp, der var placeret mandag aften i Superligaens 11. spillerunde. AGF lå pludselig som ligaens nr. 8, mens Brøndby havde 1. pladsen indenfor rækkevidde, så der var masser af perspektiver på en kamp af den slags, hvor man bare ønsker sig et flot besat stadion, fordi stemningen ofte er så intens, når netop disse hold mødes.
“Jeg hader bare Brøndby. Sådan har det altid været,” som David Nielsen sagde, da han sad på passagersædet i en af udgaverne i Audi Talks.
Mandag aften blev dog en god oplevelse for David Nielsen, da AGF reducerede afstanden til Brøndby til tre points fra den 4. plads, som AGF indtager efter halvdelen af grundspillet afviklet.
Ved mikrofonen til at analysere AGF-Brøndby har vi fodboldtræner Michael Kjær, der senest har arbejdet på FC Nordsjællands akademi og er en af de dygtige elever fra Medianos talenthold, som vi kalder Mediano Socrates.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør blandt andet om:
Hvad mener David Nielsen, når han taler om en Superliga, der skal afgøres om vinteren?
Hvad er den mest markante udvikling i AGFs spil fra bronzesæsonen til denne?
Hvor peger sæsonen lige nu hen for Brøndby? Og for AGF?
Hvordan står Brøndby før sæsonens to sidste kampe og et efterår, der resultatmæssigt kan ende over forventning på trods af nederlaget i Aarhus?
Og hvad var det med den udvisning af Morten Frendrup.
Hør også Players Lounge, hvor Jonas Hebo Rasmussen besøger Sebastian Hausner hos AGF:
Eller hør den unikke snak, som Hebo har med Casper Højer i Players Lounge, som du finder i kanalen Mediano Lab:
Du kan også vælge at høre Niels Frederiksen fortælle om sit arbejde med Brøndbys hold i Det Taktiske Værksted, igen i Mediano Lab:
Foto: Getty Images