Superliga Preview: Hvem kan tillade sig at lægge fra land med uafgjort og hvem kan ikke?
Efter en lang vinterpause er Superligaen klar til at blive vækket fra sin dvale. Her får du årets første “rigtige” Superliga Preview, når Leander og Dickoh dækker op til runde 21.
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat
Så er det endelig tid til Superliga-fodbold igen. Fredag er ventetiden ovre, når EfB tager imod FCK kl. 19. Den og de resterende seks kampe i runde 21 tager vi et grundigt kig på i dette Superliga Preview, hvor det netop overståede transfervindue naturligvis også sætter sit præg. For når fire af spillerne på topscorerlistens top 10 skifter til udlandet og vi dertil kan lægge nogle markante interne handler, så er der mange ubekendte forud for forårets kampe.
Der er noget på spil i hele rækken, hvor hverken mesterskab, nedrykning eller slaget om Top 6 på nogen måde er afgjort.
Udsendelsen bliver samtidig en premiere for forårets Preview-hold, der kommer til at bestå af Benjamin Leander og Francis Dickoh som de faste gæster, som vært Sture Sandø skal forsøge at holde styr på.
Som altid har vi lavet tidkoder, og dem finder du herunder:
EfB - FCK: 00:02:45
SJE - HOB: 00:17:07
FCN - ACH: 00:32:33
SIF - AaB: 00:49:25
AGF - RFC: 01:09:34
OB - BIF: 01:33:53
FCM - LBK: 01:54:03
Som nævnt i udsendelsen afholder Arbejdernes Landsbank gratis podcast-kurser i februar og marts i deres AL² filialer i både Århus og København. Læs mere om kurserne og tilmed dig HER. PS du behøver ikke at være kunde for at være med.
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images