Optakt til FC København - Celtic: "Den hedder 60/40 i Celtics favør"
Torsdag aften lægger Parken igen græs til en europæisk knockout-kamp, når Celtic kommer på besøg hos FC København. Her giver det faste Preview-hold, Leander og Dickoh dig en optakt til den store kamp.
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel indeholder et sponsoreret element fra Sortesokker.dk
FC København spillede ikke det kønneste gruppespil i klubbens historie, da de i efteråret kæmpede sig videre fra Europa Leagues Gruppe B, men med en andenplads fik de danske mestre sikret sig avancement. I december trak de så de skotske mestre Celtic, der kommer til Danmark med en stribe sejre i bagagen.
I denne optakt til den første af to kampe i 16-delsfinalen er tidligere Hibernian-spiller Francis Dickoh og tidligere dommer og Medianos talmand Benjamin Leander i studiet. Fokus ligger på de skotske gæster, og optakten kommer rundt om:
Celtics spillestil og forventede startformation
Hvilke spillere vi bør holde særligt øje med
En vurdering af FC Københavns chancer for videre avancement
Den første VAR-kamp på dansk grund og kampens dommer Sergei Karasev
Og hvad vi kan forvente os på tribunen fra de irske gæster og på deres hjemmebane, Celtic Park
Hør udsendelsen her:
Foto: Alan Harvey/ SNS Group via Getty Images