Xee Premier League Special #24 - Har Liverpool ødelagt Premier League?
Podcast: I denne Xee Premier League Special zoomer vi ind på Liverpool, som er tæt på at kunne kalde sig engelsk mester for første gang i 30 år. Klopps succesmandskab har gjort det så eftertrykkeligt, at de nærmest har smadret ligaen.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen i denne artikel er præsenteret i samarbejde med Xee.
Liverpool er på vej mod det mest suveræne mesterskab, vi nogensinde har set.
De har et historisk godt hold, som er ved at omskrive fodboldhistorien.
Derfor skal vi selvfølgelig her på Mediano tale en masse om det her vanvittige hold og den uvirkelige præstation, de er ved at udføre – og som de har været i færd med at udføre igennem langt over et år.
Vi sætter derfor, frem mod sæsonafslutningen, vand over til en kæmpe stor kop Liverpool-the.
Denne udsendelse bliver en del af en tre- eller firetrins-raket af programmer, som kommer i løbet af de næste måneder, hvor vi zoomer ind på Liverpool FC.
Panelet består af Medianos to mest velkendte stemmer i form af fodboldtræner, Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen, som er fodboldspiller i HIK.
Vores Premier League-udsendelser her på Mediano er sponsoreret af Xee, som er vores hovedpartner på alt omkring Premier League.
Og takket være Xee kan vi give den så meget gas, at vi også laver de her ekstraudsendelser, som vi så kalder Xee Premier League Special-udsendelser.
Denne gang altså om de mentale monstre fra Liverpool.
Foto: Getty Images/Offside/Robbie Jay Barratt - AMA