Mediano Superliga - Hartmanns karakteristik af Superligaen
Hvordan adskiller vores egen Superliga sig fra andre ligaer? Og hvor og hvordan bliver man inspireret indenlandsk? Det giver Jonathan Hartmann sine bud på her.
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat
I denne udsendelse giver assistenttræner i Lyngby Boldklub, Jonathan Hartmann, sig i kast med at karakterisere og definere vores hjemlige Superliga med de andre europæiske ligaer - herunder ikke mindst de skandinaviske. Hvad betyder det eksempelvis for den fodbold, der spilles, at vi i Danmark har færre hold i vores bedste række? Og hvilke samfundsmæssige karakteristika, afspejler sig i spillet på banen? Det er udsendelsens første del.
Anden del af udsendelsen er lidt mindre konkret og handler om indenlandsk inspiration. Hvilke hold lader Lyngby sig inspirere af? Hvordan kan Ronnie Swartz' efterår i Silkeborg inspirere nord for København? Og hvor opsøger Hartmann i det hele taget sin inspiration?
Tidskoder:
Superligaen adskiller sig fra andre ligaer: 00:06:08
Danske inspirationskilder: 00:35:30
Vil du høre mere fra Hartmann, hvor han gennemgår syv konkrete taktiske “nødder”, han og Lyngby har haft svært ved at knække, så kan du lytte med her:
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images